KRAP-metoden skaber stærke faglige bånd mellem botilbud i Randers

I Randers Kommune har en særlig fagmetode de seneste to år skabt bemærkelsesværdige resultater på socialområdet. KRAP-metoden, der står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, har etableret et hidtil uset samarbejde mellem kommunens fem døgnbemandede botilbud for voksne med udviklingshandicap.

Et nyt fagligt fællesskab

Når KRAP-supervisorer som Annette Clausager Petersen og Marianne Stidsing Møller Lidsmoes besøger kollegaer på kommunens forskellige botilbud, handler det ikke om kontrol eller bedømmelse. Det er derimod en ligeværdig samtale, hvor supervisorerne lægger deres personlige holdninger til side og i stedet udforsker udfordringer sammen med personalet.

Supervisorerne bidrager med konkrete værktøjer til hverdagen, såsom metoder til at registrere beboernes søvnmønstre, mestringsstrategier og ressourcer. Disse samtaler skaber både refleksion og giver praktiske redskaber, som både personalet og supervisorerne selv kan tage med sig videre.

Den nye tilgang har givet medarbejderne et fælles fagligt sprog, der gør det lettere at kommunikere om komplekse situationer. Det har skabt en kultur, hvor nysgerrighed og sårbarhed er velkomne elementer i den faglige dialog.

Fra problemfokus til ressourcetænkning

En af de mest markante forandringer, KRAP-metoden har medført, er et skift i perspektiv. Medarbejderne oplever, at de får en dybere forståelse for borgernes handlinger og ser dem i et nyt lys – som mestringsstrategier frem for problemadfærd.

Denne ændrede tilgang gør personalet mere rummeligt og løsningsorienteret i deres daglige arbejde. I stedet for at fokusere på udfordringer, retter de nu blikket mod muligheder og ressourcer hos den enkelte beboer.

En kultur af anerkendelse

KRAP-metoden har samtidig skabt en mere anerkendende kultur på bostederne. Medarbejderne er blevet bedre til at sætte ord på deres oplevelser og give hinanden konstruktiv feedback i hverdagen.

Den positive tilgang har erstattet en tidligere tendens til fejlfinding med en kultur, hvor man ser og anerkender hinanden. Dette skaber et sundere arbejdsmiljø og smitter direkte af på relationen til borgerne.

Samhørighed på tværs af botilbud

En af de mest overraskende gevinster ved KRAP-implementeringen er den nye samhørighed mellem de fem botilbud. For første gang oplever medarbejderne en ægte omsorg og et fagligt fællesskab på tværs af institutionerne.

Dette fællesskab styrker ikke bare den faglige udvikling, men skaber også en følelse af at være del af noget større. Medarbejderne lærer af hinanden og bliver klogere sammen, hvilket har skabt en hidtil uset entusiasme omkring den faglige udvikling.

Modtagelse uden modstand

Noget af det mest bemærkelsesværdige ved KRAP-metoden er den positive modtagelse, den har fået blandt medarbejderne. I stedet for den modstand, der ofte møder nye faglige tiltag, har personalet udvist stor åbenhed og begejstring.

Supervisorerne oplever, at metoden virkelig gør en forskel – både for medarbejdernes trivsel, det kollegiale samarbejde og ikke mindst for beboernes hverdag. Det er et redskab, der fungerer på alle niveauer, og som fortsat udvikler sig i takt med, at flere får erfaring med metoden.

Kilde: Randers Kommune