Del på Facebook   Print siden

Kræftens Bekæmpelse udgiver podcast om børn og sorg

Danmarkidag
Søndag 8. maj 2022 kl. 15:00

Kræftens Bekæmpelse udgiver podcast om børn og sorg
Foto: Kræftens Bekæmpelse


Af Carina Kondrup

Kræftens Bekæmpelse udgiver podcast om børn og sorg

Ny podcasts-serie fra Kræftens Bekæmpelse hjælper voksne til at tage den svære snak med børn, der oplever alvorlig sygdom hos en forælder eller mister mor eller far.

Hvordan fortæller jeg mine børn, at jeg har fået kræft? Min datter trives ikke, efter jeg blev syg – hvad kan jeg gøre? Faren til en dreng i den klasse, jeg er klasselærer for, er uhelbredeligt syg – hvordan hjælper jeg bedst min elev i den forfærdelige situation?

Spørgsmålene er mange og tunge, når vi bliver konfronteret med et barn, hvis mor eller far er alvorligt syg af en livstruende sygdom. Hvad enten vi er forældre, familie, venner, lærere eller pædagoger, er det ikke nemt at tage hul på den svære samtale, når vi møder et barn, som er blevet pårørende.

Hvert år oplever 35.000 børn herhjemme, at deres far eller mor bliver indlagt med alvorlig sygdom. Årligt mister 1.700 børn en forælder.

Virkelighed aldrig værre end fantasi

Nu udgiver Kræftens Bekæmpelse podcastserien "OMSORG for børn", der skal gøre det lidt nemmere at tage den svære snak. I ti afsnit stiller lytterne spørgsmål til to eksperter, der sammen med radiovært Morten Resen giver gode råd til, hvordan man hjælper børn med sorg og bekymringer.

- Rigtig mange forældre og andre, der møder et barn i sorg eller krise, ved ikke, hvad de skal sige, eller hvordan de kan hjælpe barnet. Nogle lader helt være med at sige noget af frygt for at gøre barnet ked af det.

- Men barnet er allerede ked af det. Og virkeligheden er næsten aldrig værre end børnenes forestillinger. Derfor er det vigtigt, at familiemedlemmer og professionelle ved, hvordan de kan tale med barnet om sygdom og død, siger Per Bøge, børne- og ungechef i Kræftens Bekæmpelse og fast ekspert i podcasten.

Der mangler hjælp til børn som pårørende

Podcasten skal hjælpe voksne omkring de berørte børn til at tage de svære samtaler, så børnene ikke står alene med tankerne.

- Desværre er der ikke noget sikkerhedsnet, der folder sig ud under et barn, når mor eller far bliver syg. Der mangler rådgivning til forældrene, lærere og pædagoger i, hvordan de taler med barnet om det, der sker. Og der mangler i høj grad tilbud om samtale- og sorggrupper, hvor børnene møder andre børn i samme situation og voksne, der kan støtte dem, siger Per Bøge.

Han håber, at podcasten kan sætte fokus på behovet for hjælp, så man fra politisk side sikrer støtte til børn, der er blevet pårørende.

Gode råd fra eksperter

Første afsnit udkommer onsdag den 4. maj. Her møder lytterne Anette, der er kræftfri efter brystkræft, men hvis sygdom har haft store konsekvenser for familien.

Anette er mere træt og har mindre overskud, og hendes piger savner deres 'gamle' mor. Men hvordan forklarer man sine børn, at den gamle mor ikke kommer tilbage?

Det får Anette gode råd til af Per Bøge og Charlotte Valgaard Jørgensen, psykolog og leder af Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Næstved.

I de kommende afsnit møder lytterne bl.a. Camilla, der er uhelbredeligt syg af kræft og mor til Villum på fire år og skolelæreren Karina, der savner hjælp til at støtte de elever, der oplever sygdom eller død i familien.

Find podcasten her: www.cancer.dk/podcast/omsorg/


© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere
Ase: Danmark er gået glip af 30.000 nye iværksættere
Danmarkidag
Sådan kommer du bedst frem til Tour de France
Sådan kommer du bedst frem til Tour de France
Danmarkidag
23.000 studenter er ikke i gang med en uddannelse fem år efter gymnasiet
23.000 studenter er ikke i gang med en uddannelse fem år efter gymnasiet
Danmarkidag
Stine Bosse genopstiller ikke som formand for Europabevægelsen
Stine Bosse genopstiller ikke som formand for Europabevægelsen
Danmarkidag
Ny rapport viser fald i ungdomskriminaliteten
Ny rapport viser fald i ungdomskriminaliteten
Danmarkidag
Styrket samarbejde skal sikre fødevareforsyningen i Norden
Styrket samarbejde skal sikre fødevareforsyningen i Norden
Danmarkidag
Unges mentale sundhed har konsekvenser for deres uddannelse og beskæftigelse
Unges mentale sundhed har konsekvenser for deres uddannelse og beskæftigelse
Danmarkidag
Undgå at blive syg af grillmaden
Undgå at blive syg af grillmaden
Danmarkidag
Efteråret byder på vaccinationer, så vi er klar til en vinter
Efteråret byder på vaccinationer, så vi er klar til en vinter
Danmarkidag
Stigende tendens: Nordmænd vil holde sommerferie i dansk feriehus
Stigende tendens: Nordmænd vil holde sommerferie i dansk feriehus
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder