Del på Facebook   Print siden

Korshøj Idrætscenter indvies på lørdag

Randers Opland N
Onsdag 22. maj 2024 kl. 14:00

Korshøj Idrætscenter indvies på lørdag

For lokale ildsjæle er indvielsen kulminationen på 15 års arbejde hen imod et moderne sportskompleks og et fælles samlingspunkt for lokalsamfundets 4000 indbyggere i området med byerne; Harridslev, Støvring, Østrup, Vestrup, Albæk, Mejlby, Tvede, Gimming, Tjærby, Lindbjerg, Linde og Mellerup. Indvielsen bliver åbningen af den årlige klubdag i SMIFF09 med mange sportslige aktiviteter for klubbens 1200 medlemmer og dagens gæster.

Korshøj Idrætscenter omfatter to anlægsprojekter til en samlet pris på omkring 14 millioner kroner. Den eksisterende sportshal er renoveret og udvidet. Der er etableret en række udendørsfaciliteter på et syv hektar stort areal. Det er blevet til fire nye fodboldbaner, beachbane til volleyball og håndbold, baner til petanque, panna og krolf. Der er etableret ridesti rundt om området og bliver gjort plads til de lokale FDF-spejdere. Kom og hør mere om visionen for dette projekt og se, hvor flot resultatet er blevet. Mød de frivillige ildsjæle som har lagt arbejdskraft og engagement i det nye idrætscenter. Indvielsen er et resultatet af et lokalområde, der har stået sammen - både med praktisk arbejde, men også i forhold til at finde finansiering til projektet. Tæt på seks millioner kroner har lokalsamfundet fået indsamlet fra virksomheder, puljer, fonde og private givere.

Økonomien i de to anlægsprojekter

Totalt: 14.100.000 kroner fordelt som følgende:

Renovering af Korshøjhallen:

• 4.000.000 kroner fundet ved lokal indsamling af SMIFF09, Korshøjhallen og den lokale styregruppe (2020)
• 1.300.000 kroner bevilliget af Randers Byråd (2023)

Nyt udendørs idrætsanlæg:

• 5.000.000 bevilligeret af Randers Byråd (2020)
• 2.000.000 bevilligeret af Randers Byråd (2022)
• 1.800.000 fundet ved lokal indsamling af SMIFF09, FDF og den lokale styregruppe (2022-2024)

Program for indvielsen:

Kl. 9:30: Tale ved borgmesteren og styregruppen bag Korshøj Idrætscenter.

Kl. 10.00: Borgmesteren klipper snoren og føjter de første kampe i gang kl. 10.

Aktiviteter som alle kan være med til:

• Hoppepude ved SMIFF09 Gymnastik
• Beach Håndbold ved SMIFF09 Håndbold
• Motion For Livet SMIFF09 arrangerer fællestræning
• KROLF ved SMIFF09 Senior Idræt spilles kl. 11:30-12:30 på fælleden
• Petanque ved SMIFF09 spilles i løbet af dagen
• FDF Harridslev laver bål og andre aktiviteter
• Landsbyklyngen Kronjylland har en stand, hvor man kan høre mere om det nye Klyngehuset
• Korshøjskolen kommer forbi med et stort skakspil
• HARK - den lokale rideklub kommer forbi med nogle piger på kæpheste og viser hvad de kan
• DBU kigger forbi på dagen og overrækker klubben sit bevis på at SMIFF09 nu bliver en DBU Børneklub
• Randers FC - Mc Anders kigger forbi på dagen
• SMIFF09 Pølsevognen og Mad-teltet har også åben hele dagen


Programmet for fodboldkampene:

Kl. 10:00 U9 Drenge
Kl. 10:40 U9 Drenge
Kl. 11:00 U11 Piger
Kl. 12:00 U13 Drenge Liga 5
Kl. 14:00 Herrer Serie 4 og U19 Drenge Liga 4
Kl. 15:45 Herrer Serie 5
Kl. 17:30 Herrer Serie 5

Vi ses på Korshøj Idrætscenter, Harridslevvej 43, 8930 Randers NØ



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N

Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Randers Opland N
Randers Q overlegne i 11-0 Sejr over Fredericia FK
Randers Q overlegne i 11-0 Sejr over Fredericia FK
Randers Opland N
Lyshøj Mølle blev frigivet lige i tide til Grundlovsfest
Lyshøj Mølle blev frigivet lige i tide til Grundlovsfest
Randers Opland N
Netværksmøder for forældre til børn og voksne med autisme
Netværksmøder for forældre til børn og voksne med autisme
Randers Opland N
 Jordbærsæsonen starter i morgen: EllenGaard åbner for pluk-selv!
Jordbærsæsonen starter i morgen: EllenGaard åbner for pluk-selv!
Randers Opland N
USTC donerer 50 Millioner til Ølst: Ny støtteforening skal revitalisere lokalsamfundet
USTC donerer 50 Millioner til Ølst: Ny støtteforening skal revitalisere lokalsamfundet
Randers Opland N
Cirkus Arena bringer magi til Randers
Cirkus Arena bringer magi til Randers
Randers Opland N
Korshøj Idrætscenter indvies på lørdag
Korshøj Idrætscenter indvies på lørdag
Randers Opland N
Redivivus Polymers fra Havndal strøg til tops i MADE Challenge
Redivivus Polymers fra Havndal strøg til tops i MADE Challenge
Randers Opland N
Studenter betaler overpriser når de skal booke deres studentervogn
Studenter betaler overpriser når de skal booke deres studentervogn
Randers Opland N
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder