Kongen byggede en borg i Randers af 11 nedrevne kirker – men ingen ved, hvor den lå

Forestil dig Randers for 700 år siden. Byen var omgivet af volde, voldgrave og forsvarsværker, og indbyggerne måtte passere gennem byporte for at komme ind og ud.

Et sted i byen lå der ifølge historiske kilder også en borg, som kong Valdemar Atterdag lod opføre.

Men hvor lå den egentlig? Det spørgsmål har arkæologerne endnu ikke fundet et endeligt svar på.

Torsdag den 5. november inviterer Museum Østjylland til et foredrag, hvor arkæolog og ph.d. Thomas Guntzelnick Poulsen fortæller om middelalderens Randers og de mange spor, der stadig gemmer sig under den moderne by.

Kongen skulle have revet 11 kirker ned

En af de mest opsigtsvækkende historier handler om Valdemar Atterdags forsvundne borg.

Ifølge en middelalderlig krønike skulle kongen have ladet 11 kirker rive ned for at skaffe byggematerialer til borgen i Randers.

– Det er jo en fantastisk historie, at kongen skulle have revet 11 kirker ned for at bygge en borg i Randers! siger Thomas Guntzelnick Poulsen.

Selvom borgen er omtalt i de skriftlige kilder, er dens præcise placering stadig ukendt.

Arkæologerne har flere mulige spor, men endnu ingen afgørende beviser.

– Men det mest interessante er næsten, at vi endnu ikke ved, hvor borgen lå. Vi har flere spor og mulige placeringer, men endnu ikke noget endeligt svar. Det er et af de spørgsmål, jeg håber, at fremtidens arkæologiske undersøgelser kan være med til at løse, fortæller arkæologen.

Randers var beskyttet af mure og voldgrave

Arkæologiske undersøgelser har gennem årene afsløret, at Randers allerede i 1100-tallet havde forsvarsværker.

Dengang var byen beskyttet af palisader – tætte rækker af kraftige træstolper, der fungerede som forsvarsmure.

Senere, i perioden fra 1300- til 1500-tallet, blev befæstningen udbygget med kraftigere mure og voldgrave. Rester af forsvarsværkerne er blevet fundet flere steder i Randers.

Men det er ikke nogen enkel opgave at samle fundene til ét billede af middelalderbyen.

– Vi har fundet spor af befæstningen mange steder i byen. Udfordringen er at få de enkelte fund til at hænge sammen, så vi kan forstå, hvordan forsvarsværkerne har set ud, og hvordan de har udviklet sig. Det er lidt af et puslespil, hvor vi stadig mangler mange af brikkerne, fortæller Thomas Guntzelnick Poulsen.

Sporene gemmer sig ved Østerport og Nørreport

Flere af de historiske fund er gjort i områder, som mange randrusianere kender i dag.

Allerede i 1873 undersøgte arkæologer resterne af Nørreport, og i 1900 blev dele af Østerports gamle portbygning afdækket.

Da Østerport skulle omlægges i 2006, gennemførte Museum Østjylland endnu en arkæologisk undersøgelse.

Her håbede man blandt andet at finde spor efter Valdemar Atterdags forsvundne borg. En af udfordringerne er dog, at Randers’ forsvarsværker blev ændret adskillige gange.

I 1550’erne lod Christian III eksempelvis opføre nye befæstninger omkring byen. Derfor kan sporene fra renæssancen være blandet sammen med resterne fra middelalderen.

Det gør det vanskeligere at afgøre, hvilke fund der stammer fra hvilke perioder.

Kom med tilbage til middelalderens Randers

Under foredraget vil Thomas Guntzelnick Poulsen samle resultaterne fra både gamle og nyere udgravninger og sammenholde dem med historiske kort og skriftlige kilder. Målet er at give publikum et indblik i, hvordan Randers engang så ud, og hvorfor mysteriet om den forsvundne borg endnu ikke er løst.

– Jeg kommer til at tegne et billede af et Randers, der så ganske anderledes ud end den by, vi kender i dag, fortæller han.

Foredraget Randers’ middelalderlige befæstning – borg, volde og byporte finder sted torsdag den 5. november 2026 klokken 19.00–20.00 på Museum Østjylland, Stemannsgade 2 i Randers.

En billet koster 85 kroner inklusive kaffe og te. Der er mulighed for at tilkøbe lidt sødt.

Billetter kan købes på museumoj.dk.

For historieinteresserede randrusianere bliver det en mulighed for at opdage en side af deres egen by, som for længst er forsvundet fra gadebilledet – men som stadig gemmer sig under fødderne på dem.