Del på Facebook   Print siden

KOMPONISTKONKURRENCE med deltagere fra hele verden

Randers
Lørdag 1. maj 2021 kl. 15:00

KOMPONISTKONKURRENCE med deltagere fra hele verden
Foto: Randers kammerorkester


.
Randers kammerorkester

KOMPONISTKONKURRENCE FINALEKONCERT

Den klassiske musik har gennem alle tider afspejlet det liv, som mennesket lever, og musikken har været en refleksion af tanker om liv, død og eksistens og om det nære og det store.

Det gælder også den helt nye musik, der bliver komponeret i den tid, vi lever i lige nu.

Derfor har Randers Kammerorkester i anledning af orkestrets 75-års jubilæum inviteret komponister overalt i verden til at give et bud på, hvad der optager mennesket i dag.

Finalekoncert

Komponistkonkurrencens afsluttende finalekoncert bliver afholdt onsdag den 12. maj 2021 kl. 19.30 i Værkets Koncertsal.

Hvis alt går efter planen bliver det samtidig den første koncert efter vinterens nedlukning, hvilket Kammerorkestret ser frem til med stor glæde og forventning. Foretrækker man at opleve koncerten hjemme fra stuen, vil man kunne høre den i en direkte streaming på Kammerorkestrets Facebook-side.

Første- og andenpris samt publikumspris

Takket være støtte fra en lang række fonde vil der ved finalekoncerten blive overrakt en førstepris på kr. 50.000 og en andenpris på kr. 25.000. Efter en sms-afstemning blandt publikum i salen, og dem der følger koncerten på Facebook, bliver der desuden uddelt en publikumspris på kr. 25.000, der er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland.

Stor interesse og højt niveau

Randers Kammerorkester offentliggjorde komponistkonkurrencen for et år siden uden at vide, hvor mange komponister, der ville give sig i kast med at komponere. Der har imidlertid været ekstraordinær stor interesse for konkurrencen, og ikke mindre end 23 komponister har indsendt nogle meget velkvalificerede værker, der kommer fra både nye spændende talenter og mere veletablerede komponister og fra såvel Danmark som resten af verden.

Seks værker i finalekoncerten

Orkesterchef David Riddell fortæller, at der er et meget højt niveau i alle 23 værker, og at det derfor ikke har været let at vælge de seks, der er gået videre til finalekoncerten. Opgaven har været lagt i hænderne på et dommerpanel, der foruden David Riddell består af Trine Boje Mortensen fra forlaget Wilhelm Hansen, komponisterne Anders Nordentoft, John Frandsen og Svend Hvidtfelt Nielsen samt to musikere fra Randers Kammerorkester - Marianne Leth og Olga Goija.

Stor spændvidde

Ifølge David Riddell rækker finalekoncertens seks værker - der forbliver anonyme til koncertens afslutning - fra kompositioner, der er vilde og frembrusende til musik med en mere meditativ, rolig og eftertænksom karakter. Der er således blandt alle værker en meget stor spændvidde i både det kompositionstekniske og det musikalske udtryk.


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Sejren er vor
Sejren er vor
Randers FC
Uddeling af årets sportspriser
Uddeling af årets sportspriser
Randers
VENSTRE KLAR MED 26 KANDIDATER TIL BYRÅDSVALGET
VENSTRE KLAR MED 26 KANDIDATER TIL BYRÅDSVALGET
Randers
Nye studenter fra Tradium er klar på mere uddannelse
Nye studenter fra Tradium er klar på mere uddannelse
Tradium Randers
Fra ymerbæger til skraldespand
Fra ymerbæger til skraldespand
Randers Kommune
Politik der skal sikre lige muligheder
Politik der skal sikre lige muligheder
Randers Kommune
Tour de Kids
Tour de Kids
Randers
MV Plast levere 17.000 beholdere til Randers Kommune
MV Plast levere 17.000 beholdere til Randers Kommune
Randers
Salling Fondene støtter med kr. 5 mio.
Salling Fondene støtter med kr. 5 mio.
Værket
2nd TOY DAY Børneloppemarked
2nd TOY DAY Børneloppemarked
McDonalds Paderup og Randers Storcenter
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder