Kommunernes udligningssystem splitter Danmark i et A- og B-hold – Randers kæmper mod besparelser

19. september 2024

Randers Kommune, ligesom mange andre kommuner i Danmark, har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen for 2025. Den eksisterende udligningsreform fra 2021 har ikke givet det forventede økonomiske løft, og mange kommuner er nødt til at skære i vigtige funktioner som skoler, ældrepleje og børnepasning. For Randers borgerne betyder det, at de…

Københavns Kommune har, i modsætning til Randers, oplevet skattelettelser og et markant velfærdsløft de sidste tre år. Denne ulige fordeling skaber en skarp kontrast mellem vækstkommuner og land-, yder- og ø-kommuner som Randers, der kæmper for at opretholde basale servicefunktioner. Der er risiko for, at folkeskoler i Randers må lukke, og vigtige serviceydelser bliver beskåret, hvilket resulterer i en skævvridning af Danmark.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, udtrykker skarp kritik af tilskuds- og udligningssystemet:

– Der er tale om et decideret sammenbrud i tilskuds- og udligningssystemet. Det viste sig tydeligt med en kommuneaftale for 2025, der skulle give et velfærdsløft på kr. 3,4 milliarder kroner, men i stedet gav den markant store nedskæringer i velfærden i mange land-, yder- og ø-kommuner. Selv efter et efterfølgende ekstraordinært etårig finansieringstilskud på 2,5 milliarder kroner har mange af kommunerne måtte skære ned, siger han og fortsætter:

– Lige nu står flere kommuner i en akut krise, hvor folk ender med at flytte fra lokalområder, hvis der skal spares yderligere på fx skoler, ældrepleje og børnepasning. Det er et af de mest markante skridt i retning af en skævvridning af Danmark, og det er direkte modsat af regeringsgrundlagets ønske om et land i bedre geografisk balance.

I flere kommuner risikerer folkeskoler at lukke, som følge af besparelser. Herunder i Randers Kommune, Nyborg Kommune og Viborg Kommune

Der er planer om en ny udligningsreform i 2028, men mange kommuner, inklusive Randers, mener at handling skal ske nu. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til en hurtig reform, der kan sikre en mere retfærdig økonomisk fordeling mellem kommunerne, så borgere får lige vilkår for velfærd og servicefunktioner. Indtil en ny reform træder i kraft, foreslås en flerårig redningspakke på 3 milliarder kroner årligt for at undgå yderligere nedskæringer og ulighed.