Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kommunernes sygefravær steg i 2018

Forside
Tirsdag 21. maj 2019 kl. 14:00

Kommunernes sygefravær steg i 2018

Nye tal viser, at sygefraværet i kommunerne steg i 2018 efter flere års fald.

Ledernes analysechef Kim Møller Laursen kalder det dybt bekymrende, at sygefraværet stiger i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft i mange sektorer. Og Lederne efterspørger konkrete mål for, hvordan det kommunale sygefravær skal nedbringes.
Hver fuldtidsansat medarbejder i kommunerne havde i 2018 12 sygedage i gennemsnit, og dermed er sygefraværet steget for første gang i flere år. I 2017 var det gennemsnitlige sygefravær på 11,7 dage. Det viser de helt friske tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som Lederne har kigget nærmere på. I regionerne er der også sket en mindre stigning – fra 10,6 sygedage i gennemsnit i 2017 til 10,7 sygedage i 2018.

Ledernes analysechef, Kim Møller Laursen, er meget bekymret over, at sygefraværet nu stiger igen.

- Lederne på de danske arbejdspladser oplever, at det på flere og flere områder er vanskeligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Derfor har vi både brug for, at vi får øget arbejdsudbuddet ved hjælp af blandt andre flere seniorer og kvalificerede udlændinge, men vi har i den grad også brug for, at de, der allerede er i job, er til stede på arbejdspladsen. Jo højere sygefravær i nogle sektorer betyder jo, at vi mangler endnu mere arbejdskraft på hele arbejdsmarkedet, siger Kim Møller Laursen.

Sygefraværet er steget ganske markant for den største personalegruppe i kommunerne, SOSU-personalet, hvor de ansatte i 2018 gennemsnitligt havde 16,1 sygedage mod 15,4 i 2017. Også for den næststørste personalegruppe, lærerne, er sygefraværet steget igen fra 2017 til 2018, efter at det ellers var dykket siden 2015.

Kim Møller Laursen mener, at stigningen i sygefraværet kalder på en markant indsats i kommuner og regioner.

- Jeg håber meget, at alle kommuner og regioner vil indføre konkrete mål for, hvor meget og hvordan sygefraværet skal falde i de kommende år. Og hvis ikke de gør det frivilligt, mener jeg, at den nye regering bør indføre konkrete måltal for kommuner og regioner. Vi kan se, at flere af de kommuner, som har været dygtigst til at nedbringe sygefraværet i de senere år, netop har arbejdet med konkrete mål, siger Kim Møller Laursen.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder