Familie
Kommuner sparer på ældreområdet: store forskelle i velfærd trods bedre økonomi
Kommunernes udgifter til de ældre falder – selvom der er flere penge i kassen. Nye tal viser enorme forskelle i, hvor meget hver kommune bruger på deres ældre borgere. I nogle kommuner er der skåret over 20 procent på blot fem år. Men hvad betyder det for kvaliteten i ældreplejen?
Store forskelle i ældreudgifter
En ny analyse fra FOA afslører markante forskelle på, hvor mange penge danske kommuner bruger på ældre over 80 år. I København bruger man i gennemsnit 291.722 kroner pr. ældre – mens Hørsholm ligger helt i bund med blot 139.515 kroner. Det er en forskel på mere end 150.000 kroner pr. borger.
Ifølge Tanja Nielsen, formand for social- og sundhedssektoren i FOA, er det ikke bare et spørgsmål om økonomi, men også kvalitet i plejen: ”Rigtig velfærd kan ikke måles i penge. Det handler også om så meget andet. Men så store forskelle kan man simpelthen ikke ignorere. Det er klart, at man ikke kan levere den samme kvalitet i plejen til de ældre for en hel tredjedel mindre. De her tal er bekymrende.”
Tallene dækker over udviklingen fra 2019 til 2024, hvor udgiften pr. ældre på landsplan er faldet med over 10 procent. I 2019 lå gennemsnittet på 195.338 kroner, mens det i 2024 er faldet til 175.298 kroner – et fald på cirka 20.000 kroner pr. ældre.
Læs også:
Kommuner med størst fald i udgifterne
Særligt nogle kommuner har været hårdt ramt af nedskæringer. Frederikssund topper listen med et fald på 23,6 procent, tæt fulgt af Lejre med 22,3 procent, Struer med 21,4 procent, Fredericia med 21,2 procent og Favrskov med 21,1 procent. I alt har seks kommuner haft et fald på over 20 procent, mens 47 kommuner har skåret mere end landsgennemsnittet på 10,3 procent.
Tanja Nielsen understreger, at besparelserne ikke skyldes, at de ældre pludselig er blevet mindre plejetrængende: ”Der kan sikkert være flere forklaringer på, at udgifterne pr. ældre på den måde magisk er faldet, men jeg skal hilse fra FOA’s medlemmer og sige, at det ikke er fordi de svageste ældre pludselig er blevet mindre plejetrængende de seneste fem år. Tværtimod.”
Prioriteres de ældre nok?
Kommunerne kompenseres ellers for befolkningsudviklingen gennem de årlige økonomiaftaler. Ifølge FOA tyder det på, at pengene enten bruges på andre områder – eller at ældreområdet ganske enkelt nedprioriteres.
Tanja Nielsen peger på, at spørgsmålet om ældreplejens fremtid bør fylde meget mere, når danskerne snart skal til stemmeurnerne: ”Der er kun et par måneder til vi skal ned og stemme om, hvem der skal sidde i byrådene og kommunalbestyrelserne. Jeg synes pludselig, der er meget mere at tale om, for en stærk og værdig ældrepleje bør være en mærkesag i alle landets 98 kommuner.”
Læs også: