Kommuner bør belønnes for at lægge jord til grøn energi, mener brancheorganisation

Stor økonomi i grøn strøm – men gevinsten havner langt fra altid lokalt

Kommuner, der stiller landbrugsjord til rådighed for solceller og vindmøller, bør have en langt større del af de skatteindtægter, som energianlæggene genererer. Det mener brancheorganisationen Green Power Denmark, der nu opfordrer til at ændre måden, selskabsskatten fordeles på.

Store beløb – men få lander i værtskommunen

Når en kornmark skiftes ud med grøn energiproduktion, følger der betydelige økonomiske gevinster med. Solcelle- og vindmølleparker betaler både selskabsskat, ejendomsskat, jordskat, VE-bonus og bidrag til den grønne pulje.

En ny analyse, som KPMG har udarbejdet for Green Power Denmark, viser, at en typisk solcellepark, vindmøllepark eller hybridpark bidrager med mellem 160 og 562 millioner kroner til stat, kommuner og naboer over anlæggets 30-årige levetid.

Ifølge analysen går hovedparten af pengene til staten – mens den kommune, der lægger jord til, ofte kun får en mindre del.

“Politikerne er nødt til at se på, hvordan pengene kan blive fordelt mere rimeligt”

I dag modtager staten 85 procent af selskabsskatten. Den resterende del tilfalder som udgangspunkt den kommune, hvor virksomheden bag energianlægget har sit hovedsæde. Resultatet er, at mange værtskommuner slet ikke får del i den lokale værdiskabelse.

Det bør ændres, mener Green Power Denmark.

Politikerne er nødt til at se på, hvordan pengene kan blive fordelt mere rimeligt. Når en kommune går forrest og lægger jord til produktionen af grøn strøm, bør den få en væsentlig større del af de økonomiske gevinster, end det er tilfældet i dag,

siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark

Organisationen peger på, at andre brancher allerede er undtaget de normale regler. Selskabsskat fra ubemandede tankstationer bliver eksempelvis fordelt efter, hvor tankstationen fysisk ligger – ikke hvor selskabet har ansatte.

Model fra ubemandede tankstationer kan kopieres

Green Power Denmark foreslår, at principperne fra tankstationerne også gælder grønne energianlæg. Kristian Jensen forsætter:

Regeringen og Kommunernes Landsforening er allerede enige om, at der er behov for en ny model for fordeling af selskabsskatten. Det er oplagt at kaste blikket på den model, som vi allerede kender fra de ubemandede tankstationer,

Hvis forslaget gennemføres, vil værtskommunen kunne beholde op mod 44 procent af de skatteindtægter, der i dag forsvinder i den kommunale udligning.

Kommunerne er nøglen til mere grøn strøm

Ifølge Green Power Denmark vil en ændret skattefordeling både være mere retfærdig og give kommunerne større incitament til at stille arealer til rådighed for fremtidens energiproduktion. Kristian Jensen understreger kommunernes rolle:

Kommunerne spiller en helt central rolle, når det handler om at finde plads til solceller og vindmøller. Flere kommuner er nødt til at tage ansvar, og det vil være helt fair, hvis kommunerne, som lægger areal til grøn energiproduktion, får større økonomiske gevinster,

Energiproduktion bidrager langt mere end landbrug

KPMG’s analyse viser også, at grøn energiproduktion økonomisk set giver langt mere tilbage til fællesskabet end traditionel landbrugsdrift.

På 30 år bidrager de tre typer energianlæg med 32 til 112 gange højere skattebetalinger og lokale bidrag end et tilsvarende landbrugsareal på 175 hektar.

FAKTA: Analyse af skattebetalinger fra grøn energi

• Udarbejdet af KPMG for Green Power Denmark.
• Sammenligner solcelle- og vindmølleanlæg med traditionel landbrugsdrift.
• De tre analyserede anlægstyper (typiske for 2025):
  • Solcellepark, 175 MW – ca. 175 hektar
  • Vindmøllepark, 75 MW – arealbehov kun til turbiner
  • Hybridpark, 50 MW vind og 100 MW sol – ca. 130 hektar
• Landbrug: Referenceareal på 175 hektar.