Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kommunalpolitiker i Randers valgt som Cyklistforbundets nye landsformand

Randers
Tirsdag 3. november 2020 kl. 10:00

Kommunalpolitiker i Randers valgt som Cyklistforbundets nye landsformand
Cyklistforbundets nye landsformand Jens Peter Hansen


.
Cyklens enorme potentiale skal højere op på den kommunale dagsorden.

Sådan lyder det fra Jens Peter Hansen, nyvalgt landsformand i Cyklistforbundet og medlem af Randers Byråd gennem siden 2001.

I den nyvalgte hovedbestyrelse sidder der medlemmer fra Aalborg, Randers, Sydfyn, Næstved, Gribskov og København.

- Ude i kommunerne bliver cyklister klemt af bilerne og glemt af politikerne. Men cykling har så meget at tilbyde samfundet. Derfor skal vi ikke tigge. Vi skal tilbyde. Cykling er samfundets schweizerkniv, og cykling kan stort set uanset problem bidrage til løsningen, siger Cyklistforbundets nyvalgte landsformand, Jens Peter Hansen.



Han har været medlem af Cyklistforbundet siden 2007 og siden 2012 været formand for Randers afdelingen. Han har siddet i hovedbestyrelsen siden 2014 og sad 2017-2019 i bestyrelsen for paraplyorganisationen European Cyclist Federation (ECF).

Jens Peter Hansen overtager posten efter den hidtidige formand gennem syv år, Jette Gotsche, der havde besluttet ikke at genopstille. Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, siger i den anledning:

- Jette Gotsche har sat et stort og flot præg på Cyklistforbundets arbejde. Hun har stået i spidsen for et vigtigt generationsskifte og en fornyelse og foryngelse af forbundet. Hendes indsats blev kronet med valget af flere nye hovedbestyrelsesmedlemmer, der er med til at trække aldersgennemsnittet ned, siger Klaus Bondam.

Fokus på bedre fremkommelighed

Valget af ny landsformand og ny hovedbestyrelse foregik på forbundets landsmøde den 31. oktober.

Her blev hovedfokus i det kommende års arbejde også fastlagt: Bedre fremkommelighed for cyklister, flere unge på cyklen samt cyklen og den grønne omstilling.

Jens Peter Hansen siger:

- Vi skal være en organisationen for 'kritiske mobilister' – for mennesker, der bevidst forholder sig til, hvordan de mest hensigtsmæssigt kommer fra A til B. Jeg glæder mig til arbejdet sammen med en engageret og kompetent hovedbestyrelse.

Cyklistforbundets hovedbestyrelse består i det kommende år af:

Jens Peter Hansen, Randers, landsformand
Astrid Maria B. Rasmussen, København
Claus Bonnevie, Gribskov
Fatima Hachem Ladefoged, København
Henrik Lundorff Kristensen, København
Julie Schack, København
Micke White, Aalborg
Søren Pedersen, Næstved
Trine Kvist Willumsen, København, suppleant
Mads Wulff, Sydfyn, suppleant
Cyklistforbundets pris Årets Cykeldynamo 2020 blev desuden overrakt.

Prisen gik til Reni Hatting fra Esbjerg, der får prisen for sin vedholdende indsats med at forbedre forholdene for cyklister i Esbjerg Kommune. Reni Hatting har i særlig grad kæmpet for flere sikre skoleveje til kommunens børn.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder