Del på Facebook   Print siden

Kom til Veteran-dag hos Mariager Handest Veteranjernbane

Randers Opland N
Torsdag 9. juni 2022 kl. 08:00

Kom til Veteran-dag hos Mariager Handest Veteranjernbane
Handest st. med Triangel motorvogn og Ford-biler.
Foto Asger Christiansen


Af Carina Kondrup

Kom til Veteran-dag hos Mariager Handest Veteranjernbane

Søndag den 12 juni i tidsrummet mellem 09.30 og 16 er der Veteran-dag hos Mariager Handest Veteranjernbane.

Denne dag sætter Veteranjernbanen gamle motorkøretøjer stævne til et træf på stationen i Handest og på stationen i Mariager. “Vi håber at få besøg af rigtig mange skønne gamle biler, motorcykler, knallerter og traktorer fra ”Motorismens lømmelalder,” lyder det fra Katrine Blåberg Andersen, Driftbestyrer.

Søndag den 12. juni er ordinær køredag hos veteranjernbanen og denne dag fremføres det ordinære tog af et fireakslet rødt Frichs diesellokomotiv fra 1953 på 375 hk.

Veteranbanen viser alle sine motorkøretøjer frem

Veteranbanen har en række spændende køreklare danskbyggede motorvogne og en skinnebus, som man også præsenterer på dagen.

Føreren af veterankøretøjer rejser gratis søndag den 12 juni med veteranjernbanen mellem Mariager og Handest. Føreren skal blot henvende sig på billetkontoret i Mariager eller i kiosken på Handest Station, så udlevere Mariager Handest veteranjernbane en fribillet.

Danmarks flotteste skinnebus

Mariager Handest Veteranjernbane sender Danmarks flotteste skinnebus ud at køre den 12. juni ind imellem dagens ordinære veterantog.

Skinnebussen, der er benævnt HBS SM 210, er bygget i 1952 hos Vognfabrikken Scandia A/S i Randers til Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane.

Den kører iltoget OMMERSYSSEL (non-stop) Handest-Mariager og retur.
Skinnebussen når også at køre en lille smuttur fra Mariager til trinbrættet Lunddalen. Skinnebussen har 47 siddepladser.

Veteranjernbanen præsenterer også tre flotte lakerede teaktræs motorvogne bygget hos Triangel i Odense i årene 1928, 1937 og 1939

Danmarks næstældste motorvogn

Til Veteran-dagen vil man også få mulighed for at se det afsluttende restaureringsarbejde på Danmarks næstældste motorvogn. Det er en Kielervogn bygget i 1926 hos Vognfabrikken Scandia A/S. Gå ud på remisen i Mariager, hvor vognen holder klar til at modtage besøg af alle interesserede.

Rosinen i pølseenden - en dræsine

Bilen er bygget på dræsine værkstedet i Struer i 1952 med dele fra en Ford Prefect. Motoren er på 23 HK, og bilen har en tophastighed på 120 km/t.

Bilen var oprindelig beregnet til, at bane ingeniøren kunne komme ud på linien. Med chauffør siddende på lædersæder foran og selv siddende på plys på bagsædet. Under vognen er donkraft for vending og afsætning i overkørsler.


© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N

Museum Østjylland ruller ud til dig i Spentrup og Langå
Museum Østjylland ruller ud til dig i Spentrup og Langå
Randers Opland N
Ta til kuffert-dag med fuld musik
Ta til kuffert-dag med fuld musik
Randers Opland N
Ugens Vin: Årets Grillvin Black Blaze GSM hos Superbrugsen Spentrup
Ugens Vin: Årets Grillvin Black Blaze GSM hos Superbrugsen Spentrup
Randers Opland N
Dødsfald
Dødsfald
Randers Opland N
Lejerbo Randers bygger nye boliger i Spentrup og Harridslev
Lejerbo Randers bygger nye boliger i Spentrup og Harridslev
Randers Opland N
Indbrud på Mariagervej - Har du set noget?
Indbrud på Mariagervej - Har du set noget?
Randers Opland N
Jagthytte nedbrændt i Handest
Jagthytte nedbrændt i Handest
Randers Opland N
Skal der byggemodnes flere grunde i Øster Bjerregrav
Skal der byggemodnes flere grunde i Øster Bjerregrav
Randers Opland N
Nye byggegrunde på vej i Fårup?
Nye byggegrunde på vej i Fårup?
Randers Opland N
Kom til Veteran-dag hos Mariager Handest Veteranjernbane
Kom til Veteran-dag hos Mariager Handest Veteranjernbane
Randers Opland N
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder