Familie

Kom til FodboldtrøjeFredag i Randers Storcenter fredag den 7. marts

Fredag den 7. marts inviterer Randers Storcenter alle til at deltage i den landsdækkende velgørenhedsbegivenhed #FodboldtrøjeFredag.

Kom til FodboldtrøjeFredag i Randers Storcenter fredag den 7. marts
Foto: Dinny Eriksen
Af Nanna Madsen 4. marts 2025

Fællesskab og velgørenhed i centrum 

På en almindelig fodboldbane holder vi med hvert vores hold, men denne dag spiller alle på samme hold – nemlig holdet, der støtter børn med kræft og deres familier.

Formålet er klart: At samle penge ind til Børnecancerfonden og skabe opmærksomhed om kampen mod børnekræft. Arrangementet finder sted fra kl. 10.00-19.00 og byder på aktiviteter, konkurrencer og fællesskab på Store Torv, hvor alle kan deltage. 

Fra kl. 15.00-17.00 kan du møde flere af Randers FC’s spillere på Store Torv. De står klar til at skrive autografer på din fodboldtrøje, dit halstørklæde eller noget andet. Der er også mulighed for at tage billeder med spillerne, så du kan forevige øjeblikket.

Psykiatrifonden slår alarm: Giv børn og unge ret til behandling under udredning

Læs også: Psykiatrifonden slår alarm: Giv børn og unge ret til behandling under udredning

Sådan deltager du i FodboldtrøjeFredag 

Det kræver ikke meget at være med, men det gør en stor forskel. Sådan deltager du: 

  • Hop i din yndlingsfodboldtrøje fredag den 7. marts. 
  • Del en selfie på Facebook eller Instagram med hashtags #FodboldtrøjeFredag og #randersstorcenter. 
  • Donér et valgfrit beløb til Børnecancerfonden via MobilePay 977339. 

Der er fri entré, så alle kan være med til at skabe en festlig dag i velgørenhedens tegn.

Vil du vide mere om #FodboldtrøjeFredag? Læs mere på www.fodboldtroejefredag.dk.

Nyt børneunivers i Randers: Leg og kreativitet i Kulturhuset

Læs også: Nyt børneunivers i Randers: Leg og kreativitet i Kulturhuset

Børneloppemarked på Kirketorvet lørdag den 26. april

Læs også: Børneloppemarked på Kirketorvet lørdag den 26. april

Tilmeld dig vores nyhedsbrev