

Kom til Bamse-dag hos Veteranbanen
Randers Opland NFredag 12. august 2022 kl. 17:00

Der kommer mange forskellige plyssede venner på Bamsedagen. Foto Asger Christiansen |
Af Lone K. Hansen
Kom til Bamse-dag hos Veteranbanen
De plyssede venner holder deres årlige fætter- & kusinetræf hos Veteranbanen.
Bamse Bo bor til daglig på Mariager station. Han er veteranbanens mascot. Han har altid syntes, det er hyggeligt og sjovt at køre med gamle veterantog. Derfor inviterer han igen i år alle børn til veteranbanens årlige Bamse-dag, som afholdes søndag den 21. august 2022.
Bamse Bo giver billetten og turen til børnene (indtil 12 år) med det gamle røde diesellokomotiv - helt gratis.
Det eneste, børnene skal gøre, er at møde op på veteranbanestationen med en af deres bamser – allerhelst deres yndlingsbamse. Husk at invitere en voksen med på togturen. Bamsen er ”adgangsbilletten” for ét barn.
Turen med det gamle tog frem og tilbage mellem Mariager og Handest tager små to timer, men der er heldigvis nok at se på undervejs. – Der er også mulighed for at komme ud at stå på en af de åbne endeperroner på personvognene og nyde det naturskønne landskab og høre lokomotivets flittig brug af fløjten.
Hele familien er naturligvis meget velkommen til at tage madkurven og eftermiddagskaffen med i veterantoget og nyde forfriskningerne undervejs – det gør blot turen endnu hyggeligere; og det hele smager dobbelt så godt i de gamle personvogne.
Den medbragte mad eller eftermiddagskaffen kan også nydes på Handest station, hvor der er borde og bænke. Her kan man også besøge stationsmesteren, der sidder i det gamle stationskontor sammen med landpostbuddet.
Kontoret er indrettet som da privatbanen åbnede i 1927. Stationsmiljøet kunne nemt være Korsbæk, og hvem ved, måske møder man ”Røde” eller Mads Skjern på perronen?
Bamse Bo viser også gerne sin modeljernbane frem. Den står i pakhuset på stationen og er en tro kopi af jernbanestrækningen. På modelbanen kører den røde skinnebus frem og tilbage. Det eneste, børnene skal gøre, er at trykke på en knap, så kører skinnebussen.
Veterantoget kører søndag således:
- Fra Mariager station kl. 10:50 & 14:10
- Fra Handest station kl. 12:10 & 15:20

Bamse Bo inviterer på besøg på Handest station og Bamsetoget kører en smuk tur langs med Mariager Fjord. Fotos: Asger Christiansen og Max S. Rasmussen
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers Opland N
![]() Lokal forfatter holdt bogreception på Overgaard gods Randers Opland N | ![]() | ![]() Nørhald Kunstforening åbner dørene til Lokaludstillingen 2023 Randers Opland N |
![]() | ||
![]() Erhvervslejemål: Nyistandsat kontor i Hadsund med tilgang til køkken og parkering Randers Opland N | ![]() | ![]() Åbent hus i Skovhaven Hadsund Randers Opland N |
![]() |
![]() Fårup-virksomhed vinder DI’s Initiativpris 2023 Randers Opland N | ![]() | ![]() Kronprinsparrets Sociale Pris gik til Havndal-indsats Randers Opland N | ![]() | ![]() Ålum Forsamlingshus fejrer 100-års jubilæum Randers Opland N |
![]() | ||||
![]() 40 mennesker i Mariager holdt vejret Randers Opland N | ![]() | ![]() Winebattle på Færgekroen i Hadsund Syd Randers Opland N | ![]() | ![]() Musikalsk foredrag om Badehotellet i Mariager Randers Opland N |
![]() |