Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kokomo Kings i ny Bluesnight-koncert

Forside
Fredag 13. september 2019 kl. 09:00

Kokomo Kings i ny Bluesnight-koncert

Det var en overvældende både musikalsk og visuel overraskelse, da det dansk-svenske band The Kokomo Kings for halvandet år siden for første
gang besøgte Randers, og nu er de her så igen, fredag den 27. september med koncert hos Bluesnight Randers på Underværket.

Kokomo Kings er konger af blues med et solidt rockabilly-tvist, og udover at spille svingende danseglad musik leverer de fire musikere et sceneshow med højder, som ingen andre har nået på Bluesnights scene. Den elegante og dynamiske Magnus Lanshammer spiller en kontrabas, der for det første lægger den smittende rockabilly-bund, men som også håndteres som et stykke legetøj. Lanshammer bruger den store kontrabas som håndholdt guitar og lader den stå på hovedet, mens han stadig holder rytmen intakt sekunderet af trommevirtousen Daniel Winerö. Danske Ronni Boysen går virkelig til yderligheder med sine guitarsoloer, og sangeren Martin Abrahamsson holder sammen på det hele med fine vokaler og supplerende guitar.

Boisen blev Danish Blues Artist Of The Year tilbage I 2013, og han har lagt yderligere på af kvalitet lige siden. Kokomo Kings blev sidste år nomineret til Årets Rockabilly Band i Memphis USA, og i England blev kongerne Band Of The Year ved det anerkendte Blues Lounge Radio Show. Så jo, det er nok en dansk-svensk kvartet, men med stor international opmærksomhed.

Tourplanen for Kokomo Kings har udover Danmark, Sverige og Norge bragt de fire musikere til Tyskland, Frankrig, England, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Tjekkiet og Finland. Kvartetten er albumaktuel med ”Fighting Fire With Gasoline”, og det er lige, hvad de gør – en sand bombe af glad blues i et mix af mange genrer serveret på højt internationalt plan.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder