Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kok fra Randers nomineret til prestigefuld talentpris

Randers
Tirsdag 10. november 2020 kl. 11:00

Kok fra Randers nomineret til prestigefuld talentpris
Michael Skovsen



Michael Skovsen, der er nyuddannet kok, var glad og stolt, da han fik beskeden om, at han er nomineret til Oluf Brønnums Fonds Talentpris – en pris der uddeles til en nyudlært kok med et håndværksmæssigt talent ud over det sædvanlige – hvor vinderen ud over æren modtager et rejsegavekort på 50.000 kroner

Michael Skovsen har altid fulgt i hælene på sine bedsteforældre, der havde et husmandssted på Djursland. Han var med til at grave porrer op og mindes de mange sylteglas, der blev fyldt med både sødt og surt fra haven, som sæsonen skred frem.

"Jeg har altid været fascineret af mad, men var ikke god til at lave det selv. Det endte altid med de nemme løsninger", fortæller Michael Skovsen, der var kørt sur i sit kontorjob, da han besluttede at kombinere sin interesse for mad med lysten til at lære selv at lave mad og begyndte at se sig om efter en læreplads som kok.

Og den beslutning har han ikke fortrudt.

"Jeg er vild med hele pakken, både det pres, der er under service, men også at bestille varer, udtænke menuer og få økonomien til at balancere".

Han har været rigtig glad for elevtiden hos Jan Friis-Mikkelsen på Tinggården, og glæden er gensidig.

"Michael er særdeles arbejdsom og har rigtig god forståelse for at det at have en restaurant i høj grad også er en forretning, der skal drives bedst muligt. Han er god til smage og god til at få retterne til at se pæne ud. Og så er han fantastisk til kundekontakt, og man kan godt mærke at han er vant til at tale med mange forskellige mennesker, lyder det fra Jan Friis-Mikkelsen.

Det er således ikke uden grund at Michael Skovsen er ét af de i alt seks talenter fra erhvervsskolerne i Slagelse, København og Hillerød, der er nominerede til Oluf Brønnums Fonds Talentpris ØST.

Oluf Brønnums Fond ønsker ifølge Anders Brønnum-Schou, der er bestyrelsesmedlem i Oluf Brønnums Fond og administrerende direktør/CEO hos Oluf Brønnum & Co. A/S med denne talentpris at sætte fokus på de håndværksmæssige uddannelser - og i særdeleshed kokkefaget.

"Fonden håber på at øge opmærksomheden omkring kokkefaget og få flere til at søge denne vej ift. uddannelse. Der er stor mangel på dygtige kokke, hvilket giver store udfordringer for vores kunder ift. at udvikle madoplevelsen, og i sidste ende kan det have betydning for oplevelsen for os som private personer, som besøger en restaurant, et hotel, en kantine osv. Vi er i Danmark et gastronomisk magtcenter men for at fastholde dette, kræver det, vi bliver ved med at udvikle dygtige fagfolk, hvilket vi gerne vil give vores beskedne bidrag til. Talentprisen er i år særlig, da den gives i en tid, hvor branchen er under et historisk pres grundet corona situationen. Mange har allerede mistet deres jobs og den nærmeste fremtid er fortsat usikker. Derfor er det vigtigere end nogensinde at vi står sammen som branche, hvilket Oluf Brønnums Fonds Talentpris forhåbentlig også kan give sit beskedne bidrag til," siger Anders Brønnum-Schou.

Han håber desuden at talentprisen kan bidrage til et lille konkurrenceelement mellem de mest flittige og ambitiøse elever, som kan øge niveauet yderligere. Samt medvirke til at skabe et netværk på tværs af skoler blandt de nominerede elever, som de vil kunne bruge gennem hele deres karriere, som forhåbentlig bliver inden for branchen.

"Og sidst men ikke mindst så er det også dejligt at kunne give et ikke ubetydeligt beløb på 50.000 til en knald dygtig ung engageret nyuddannet kok, som kan bruge pengene til at udvikle sig yderligere inden for faget", lyder det fra Anders Brønnum-Schou, der forud for den endelige udvælgelse taler med de seks kandidater for at høre om deres ambitioner, drømme og vej ind i kokkefaget - og han ser igen i år frem til de samtaler.

"Det er altid en stor fornøjelse at møde personer, som inden for deres fag er dybt passioneret, hvilket i den grad har været tilfældet med alle de nominerede, jeg har mødt. Og så samtidig inden for et fag som selvfølgelig betyder meget for mig samt fondens og virksomhedens historie", siger Anders Brønnum-Schou.

Han er hver gang blevet beriget med en spændende historie og har mærket en kærlighed og passion for faget, som har imponeret.

"Der har ind til videre ikke været nogen tvivl om, hvorfor de pågældende kandidater har været nomineret. Deres engagement og drive brænder tydeligt igennem. Og derfor har det også været MEGET svært at finde vinderen", siger Anders Brønnum-Schou.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fritid For Alle viser vejen
Fritid For Alle viser vejen
Randers
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder