Del på Facebook   Print siden

Knap ni ud af ti voksne og hver andet barn over 5 år har takket ja til vaccination

Corona
Fredag 7. januar 2022 kl. 08:00

Knap ni ud af ti voksne og hver andet barn over 5 år har takket ja til vaccination
Foto: Helle Brandstrup Larsen


Af Carina Kondrup

Knap ni af ti voksne og hver andet barn over 5 år har takket ja til vaccination

Alle der ønsker det, kan let blive vaccineret hurtigt, for vaccinestederne har mange ledige tider de kommende dage.

Alle borgere over 5 år er inviteret til vaccination mod COVID-19. Knap ni af ti (88 %) af de inviterede borgere i Region Midtjylland er nu vaccineret. I målgruppen af 5-11 årige har 50 % enten fået første vaccinestik eller booket tid til det.

- Mange tak til alle jer, der er vaccineret. I hjælper til at holde smitten nede og sikre den nødvendige kapacitet på hospitalerne, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

- Vacciner.dk bugner stadig af ledige midtjyske vaccinetider
- Det er muligt at blive vaccineret hurtigt, hvis du stadig mangler et eller flere vaccinestik.
- Af de inviterede borgere i Region Midtjylland har ca. 149.400 (12 %) endnu hverken ladet sig vaccinere eller booket tid til vaccination.

Stor vilje til at hjælpe

Vaccinestederne har haft travlt med at ansætte og oplære nyt personale de seneste uger. I december lånte hospitaler og regionshuse ansatte ud til at hjælpe med vaccinationerne. De er nu næsten alle retur i vante opgaver.

Før nytår havde 5.570 meldt sig til regionens "Corona Assistance" jobbank.

- Viljen til at hjælpe har været enorm og større end vaccinestedernes behov for hjælpende hænder. Tusind tak til alle, der stod klar til at hjælpe, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Behovet for personale til vaccinationsindsatsen udvikler sig løbende. Hospitalerne vil fortsat kontakte kandidater fra jobbanken efter behov.

Hvem er nu vaccineret?

Ca. 1.116.000 borgere er vaccineret med mindst et stik. ca. 1.062.800 borgere har fået to eller flere vaccinestik.


Af alle borgere i Region Midtjylland (fra 0 år) svarer det til, at 83,2 % har fået mindst et vaccinestik og at 79,2 % har fået mindst to vaccinestik.




Fakta

-Ca. 1.116.000 borgere (svarende til 83,2 %) i Region Midtjylland har per 4. januar 2022 fået mindst et vaccinestik. Ca. 1.062.800 borgere (svarende til 79,2 %) har fået mindst to vaccinestik.

- Af borgere inviteret til vaccination (over 5 år) er ca. 149.400 (12 %) endnu ikke vaccineret eller har booket tid til vaccination.

- Se hvor du kan blive vaccineret med og uden tidsbestilling under "Find vaccinesteder" på corona.rm.dk. https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/vaccination-mod-covid-19/vaccinationssteder/

Du kan booke tid til vaccination på vacciner.dk.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Her kan du blive vaccineret mod Covid-19
Corona
Smittestop-appen lukker
Smittestop-appen lukker
Corona
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Myndighedernes fælles coronahotline lukker for personlig betjening
Corona
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Her kan du nu blive testet for Corona i Randers Kommune
Corona
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Søndag aften er det slut med hurtigtest
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Randers: Corona-forholdsregler fra 1. februar
Corona
Færre tider til COVID-19 vaccination fremover
Færre tider til COVID-19 vaccination fremover
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder