Knap 6 ud af 10 danskere spår ny prisstigning på boligmarkedet

Optimisme præger boligmarkedet

En markant del af befolkningen ser fremtiden på boligmarkedet i positive toner. Hele 58 procent af danskerne regner med, at boligpriserne vil bevæge sig opadgående det næste år, hvilket matcher niveauet fra slutningen af 2024. Samtidig mener blot hver tiende dansker, at priserne vil falde, mens knap hver femte forventer uændrede forhold.

Tallene stammer fra en omfattende undersøgelse gennemført af Voxmeter, der siden 2020 har fulgt danskernes forventninger til udviklingen på boligmarkedet. De aktuelle resultater placerer sig i den høje ende af målingerne gennem perioden.

Forventninger påvirker handel

Den udbredte tro på stigende boligpriser kan få konkrete konsekvenser for aktiviteten på markedet. Både købere og sælgere risikerer at justere deres adfærd baseret på forventningerne til fremtiden, hvilket kan skabe en selvforstærkende effekt.

Købere vil typisk være villige til at betale mere for en ejendom, når de forventer fremtidige prisstigninger. Omvendt kan sælgere blive mindre tilbøjelige til at give prismæssige indrømmelser, hvis de tror på, at værdien vil stige. Dette samspil kan bidrage til at løfte det generelle prisniveau på boligmarkedet.

Stærk udvikling fortsætter

Boligmarkedet har allerede vist imponerende resultater i indeværende år. Huspriserne er steget med 5 procent, mens lejlighedspriserne har oplevet en markant fremgang på 11 procent det seneste år. Begge boligtyper har sat nye rekorder.

Solidt fundament for vækst

Flere faktorer understøtter de positive forventninger til boligmarkedet. Beskæftigelsen befinder sig på rekordniveau, og mange danskere har oplevet styrket købekraft gennem betydelige lønstigninger kombineret med lav inflation. Derudover har renterne bevæget sig nedadgående, særligt på de variabelt forrentede lån.

Disse fundamentale forhold peger i retning af, at boligmarkedet går et aktivt efterår i møde, hvor både interesse og priser kan fortsætte den positive udvikling.

Metodisk baggrund

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 1.022 respondenter, der repræsenterer den danske befolkning på 18 år og opefter. Dataindsamlingen fandt sted i begyndelsen af juni 2025 gennem webbaserede interviews.

Kilde: Arbejdernes Landsbank