Knap 45.000 unge står uden job og uddannelse i Danmark

Stigning på trods af politisk fokus

I en tid hvor der er stort fokus på at få flere unge i uddannelse eller beskæftigelse, går udviklingen den modsatte vej. Seneste tal viser, at 44.600 unge mellem 15 og 24 år nu står uden job og uddannelse – en stigning på cirka 1.800 personer på blot ét år.

Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tegner et bekymrende billede af en gruppe, som politikerne længe har haft i fokus. På trods af adskillige initiativer og målsætninger har antallet af unge uden tilknytning til hverken arbejdsmarked eller uddannelsessystem faktisk været nærmest uændret gennem de seneste otte år.

Politiske mål bliver sværere at nå

Tilbage i 2017 satte et bredt flertal i Folketinget sig som mål, at andelen af unge uden job og uddannelse skulle halveres til 3,5 procent i 2030. Men virkeligheden ser anderledes ud: I september 2024 udgjorde gruppen 6,6 procent af alle 15-24-årige, mod 6,3 procent året før.

Analysen afslører, at det politiske delmål for 2025 – hvor andelen skulle være reduceret med minimum 20 procent – allerede nu virker urealistisk. Med den nuværende udvikling står Danmark over for en stor udfordring i at få vendt trenden.

Færre begynder på uddannelse

Den primære årsag til stigningen er ikke mangel på job, men derimod at færre unge vælger at påbegynde en uddannelse. Samtidig er der faktisk kommet lidt flere unge i beskæftigelse, men det opvejer ikke det fald, der er sket i uddannelsesaktiviteten.

Denne udvikling bekymrer eksperterne, da uddannelse historisk set har vist sig at være den mest sikre vej til varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge uden uddannelse risikerer at stå først i køen, når beskæftigelsessituationen forværres.

Særligt de 16-19-årige påvirket

Tendensen er især tydelig blandt de yngste i målgruppen. Siden 2021 er andelen af 16-19-årige uden job og uddannelse steget markant, mens situationen for de 20-24-årige har været mere stabil.

For 17-årige og 18-årige er andelen uden job og uddannelse nu på sit højeste, siden de politiske målsætninger blev formuleret. Det peger på, at overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse eller arbejdsmarked er blevet sværere for mange unge.

Behov for styrket indsats

Analysens konklusioner understreger behovet for en mere målrettet indsats. Mens der er positive tiltag som “Ungeløftet” og særlige beskæftigelsesrettede initiativer for unge med psykiske udfordringer, er der samtidig blevet sparet på beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet.

Forberedende Grunduddannelse (FGU) fremhæves som en vigtig løsning, hvor seks ud af ti unge kommer godt videre. Dog er der store forskelle mellem kommunerne på, hvor mange unge der påbegynder disse forløb.

Den nuværende situation understreger, at selvom der er gode beskæftigelsesmuligheder lige nu, er uddannelse stadig den mest sikre vej til en stabil fremtid på arbejdsmarkedet.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd