Erhverv

Kloakarbejde ved Sparekassen Kronjylland på Mariagervej

Fra 21. januar og indtil 1. april bliver der udført et større kloakarbejde foran Sparekassen Kronjyllands nordre afdeling på Mariagervej i Randers. Det betyder, at der i denne periode vil være færre parkeringspladser inde i sparekassens baggård til rådighed for kunder og pengeautomat-gæster.

Kloakarbejde ved Sparekassen Kronjylland på Mariagervej
Foto: Afdelingsdirektør i Sparekassens nordre afdeling, Jan Nyvang
20. januar 2025
Af Benedikte Jensen

”Vi skal have kloaksepareret og samtidig etableret et par ladestandere til elbiler. Derfor kommer der til at ske et større gravearbejde langs fortovet ind mod vores hovedindgang og omme i vores baggård”, oplyser afdelingsdirektør i Sparekassens nordre afdeling, Jan Nyvang. Han fortsætter:

”I perioden 21. januar til 1. april har vi derfor et begrænset antal p-pladser til rådighed i baggården, ligesom indkørslen til baggården vil være spærret via Mariagervej, så der kun er adgang via Rådmandsboulevard. Trods gravearbejdet har kunder, der skal besøge afdelingen, og besøgende, der skal i pengeautomaten, naturligvis fortsat adgang,” forsikrer han.

Mens gravearbejdet står på, vil der nemlig være adgang til Sparekassen Kronjyllands hovedindgang, bagindgang og pengeautomat via midlertidigt etablerede overgange med rækværk.

Nordic Waste: Det sidste beskyttelsesbassin fjernes

Læs også: Nordic Waste: Det sidste beskyttelsesbassin fjernes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev