Annonce
Del på Facebook   Print siden

Klimatosserne er klar til cykelkampagne i maj

Randers
Tirsdag 19. april 2022 kl. 13:30

Klimatosserne er klar til cykelkampagne i maj
De glade klimatosser fra Vandmiljø Randers ser frem til at cykle til arbejde i maj, så de kan komme i form til Fjordløbet i august. Det er Jan Hyllested i den gule jakke.


Af Carina Kondrup

Klimatosserne er klar til cykelkampagne i maj

Ansatte i Vandmiljø Randers arbejder til daglig for et bedre miljø. Derfor er det naturligt for dem at springe på cyklerne i maj måned. Her deltager klimatosserne, som deres cykelhold hedder, i den landsdækkende kampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE. Kampagnen er desuden opvarmning til cykelløbet, Fjordløbet, hvor de ansatte i Vandmiljø Randers er inviteret til at deltage.

Kampagnen VI CYKLER TIL ARBEJDE ruller hvert år i maj måned på arbejdspladser i hele Danmark. Formålet med kampagnen er at få flere til at springe på jernhesten til jobbet:

"Vi kan alle gøre en aktiv indsats ved at tage cyklen frem for bilen, så luften ikke bliver forurenet," siger Jan Hyllested, der er én af klimatosserne fra Vandmiljø Randers.

Vandmiljø Randers har deltaget i cykelkampagnen i mange år:

"Kampagnen øger det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Det giver smil på læben at være fælles om en aktivitet. Det smil har man brug for de morgener, hvor det regner. Desuden er kampagnen en god opvarmning til Fjordløbet, som hele personalet i Vandmiljø Randers bliver inviteret til at deltage i. Når vi springer på cyklen i maj, kan vi jo nå at blive i god form inden Fjordløbet i august, hvor vi skal cykle en tur på 30 kilometer," siger Jan Hyllested.

Flere er begyndt at cykle i Randers

De friske klimatosser fra Vandmiljø Randers er ikke de eneste, der er vilde med at cykle. Nye målinger viser, at der er 13 procent flere, der krydser broerne over Gudenåen i Randers by på cykel i forhold til tællingerne i 2018:

"Kurven ser ud til at være knækket efter flere år med et faldende antal cyklister. Det er helt fantastisk. De seneste cykelregnskaber for Randers viser, at borgerne vælger cyklen, fordi de vil være sundere. Men det store fokus på klima og stigende benzinpriser vil sikkert få indflydelse på borgernes transportvaner i fremtiden. Vi ser også en øget interesse for at deltage i kampagnen VI CYKLER TIL ARBEJDE, så det ser positivt ud for den grønne transport på to hjul," siger Birgit Berggrein, projektleder for Randers Cykelby.

Gratis cykeltjek torsdag den 21. april fra kl. 14.30-16.30
Som led i kampagnen VI CYKLER TIL ARBEJDE står cykelforretningen Design Cykler klar til at smøre cykelkæder og pumpe cykeldæk på hjørnet af Adelgade/Vestervold i Randers. Der er desuden uddeling af cykelsaddeloverræk og halsedisser.

Om kampagnen

Den landsdækkende kampagne "VI CYKLER TIL ARBEJDE" ruller fra den 1.- 31. maj 2022.
Det er nemt at tilmelde sig Vi CYKLER TIL ARBEJDE. Man skal blot samle et hold af 2-16 kollegaer og tilmelde sig på kampagnens website www.vcta.dk.

Deltagerne kan vinde flotte landsdækkende præmier. Randers Cykelby støtter kampagnen med lokale præmier. En kulturel oplevelse på Værket, middage på en restaurant og biografture.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder