Annonce
Del på Facebook   Print siden

Klimabro og østbro til debat til møde om infrastruktur

Forside
Onsdag 25. september 2019 kl. 17:00

Klimabro og østbro til debat til møde om infrastruktur
Konferencen bød på livlig debat med flere hurtige afstemninger blandt tilhørerne om spørgsmål vedrørende infrastruktur i Randers.


Cykelstier, trængselsproblemer og ikke mindst diskussionen om prioriteringen af en klimabro eller en østbro over Gudenåen fik pulsen og

spørgelysten til at stige hos de mange fremmødte ved en konference om infrastruktur i Randers tirsdag den 24. september. Her havde Randers Kommune inviteret borgerne til at komme med forslag og input til en fremtidig plan for infrastrukturen i Randers.

Den velbesøgte konference blev kickstartet af et par oplæg om fremtidens infrastruktur og samspillet mellem infrastruktur og byudvikling. Oplæggene resulterede i mange spørgsmål til oplægsholderne og viste, at deltagerne havde forskellige holdninger til, om Randers Kommune skulle prioritere først at bygge en klimabro eller en østbro over Randers Fjord for at imødekomme fremtidige klimaændringer og den øgede trængsel på Randersbro.

Alternativt forslag til ny bro
Efter oplæggene kunne de fremmødte deltage i en række temadebatter. Her kunne deltagerne komme med input og forslag til følgende fire temaer: Tilgængelighed i landdistrikterne, kampen om midtbyens arealer, cyklister og andre bløde trafikanter og fremkommelighed i Randers by.

Ole Brandbyge fra Kristrup havde meldt sig til temadebatten om fremkommelighed i Randers. Han havde et alternativt forslag med til kommunen for at komme trængslen til livs i Randers by:

"Hvorfor ikke kombinere de to broer og etablere én østbro med indbygget klimaløsning med masser af hængsler, så bilister kan komme videre mod øst og nord udenom Randers by," sagde Ole Brandbyge, der var meget tilfreds med at deltage i konferencen:

"Som borger i Randers er det vigtigt at involvere sig i byens fremtid. Det har jo stor betydning for os alle sammen, hvordan vi kommer fra A til B, og denne konference har givet mig ny viden om infrastrukturen i Randers."

Udover debatten om broer over Gudenåen havde flere konferencedeltagere også forslag til at skubbe flere cyklister i sadlen:

"Der er for mange gymnasieelever, der kører i bil til undervisningen på blandt andet Paderup Gymnasium. Hvis Randers Kommune etablerer en supercykelsti fra Grenåvej gennem Kristrup, får eleverne en hurtigere vej udenom biltrafikken på Århusvej," sagde Søren Kristensen fra Randers.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder