Sport

Kevin Stuhr skifter til Holland

Redaktion
Af Redaktion 5. august 2010

Den transferfri målmand Kevin Stuhr-Ellegaard fik ikke lov til at gå arbejdsløs særlig længe. Det blev hollandske Heerenveen, som snuppede den tidligere Randers-spiller.

Den hollandske klub skriver på sin hjemmeside, at den har skrevet under på en etårig aftale med danskeren.

Heerenveen ledte efter en erstatning, fordi klubbens normale førstekeeper Brian Vandenbussche er ude med en alvorlig knæskade.

Valget faldt på Kevin Stuhr-Ellegaard, som har været til prøvetræning i klubben i den seneste uges tid.

Den tidligere U/21-målmand, som blandt andet har en fortid i engelske Manchester City og tyske Hertha Berlin, bliver holdkammerat med danske Kristian Bak Nielsen.
/ritzau/

Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.