Nyheder
Kender du traveturen i Lodsens Fodspor?
Kender du traveturen i Lodsens Fodspor?
Af Carina Kondrup
Når lodserne i gamle dage skulle tilbage til lodsstation efter at have guidet et skib gennem fjorden, var de nødt til at gå, for det var før, der var noget, der hed tog, cykel og bil. Du kan vandre i lodsernes fodspor på Lodsstien – et stiforløb, der strækker sig fra indsejlingen til Randers Fjord ved Udbyhøj Syd og ind til Randers Havn.
Turlængde 18 km
Lodsstien er godt 30 kilometer lang. Først går den langs den østlige side af fjorden fra Udbyhøj til Mellerup. Og ved Mellerup krydses fjorden så ved færgestedet, hvorfra Lodsstien følger den vestlige og nordlige side af fjorden de sidste 18 kilometer ind til Randers Havn.
Nu da Mellerup-Voer færgen ikke har skruen i vandet før 1. marts, er her sat fokus på nogle af oplevelser, du kan møde ind i på din vej, hvis du følger lodsens spor i Randers Kommune – fra færgelejet i Mellerup til Randers.
Alt efter årstid og vejr byder turen ad Lodsstien på mange muligheder for smukke naturoplevelser. På en dag med kun 3 graders varme, sne på markerne og en sigtbarhed på 50 meter er det ikke udsigten over fjorden, rørsumpene og Mellerup by, der fylder mest, når man fra færgelejet i Mellerup følger fjorden indad.
Mens den vandkolde tåge pakker sig tættere, går tankerne til de stakkels lodser, som efter at have hjulpet skibe sikkert ind til Randers, har måttet vandre de 30 kilometer retur til Udbyhøj uanset årstid, vejr og vind.
Støvringgård Kloster
Efter et par små kilometer langs fjorden slår Lodsstien ind i landet mod Stifterindens Allé og Støvringgårdvej. Her mellem fjorden og skoven går det gennem resterne af en allé med navn efter stifterinden af det adelige jomfrukloster Støvringgård. Engang stolte bøge- og egetræskæmper, der nu efter 300 år synger på sidste vers.
Til venstre mod Randers dukker det gamle kloster frem af tågen. Stedet historie går tilbage til 1319, hvor det var ejet af ridder Palne Jonsen af Stifring. Den nuværende hovedbygning er fra i 1622, mens sydfløjen er opført i 1630. I 1735 testamenterede den daværende ejer af Støvringgård, baronesse Christine Furien, Støvringgård til at være kloster for en priorinde og 12 jomfruer – unge piger tilhørende de fem første klasser af den kongelige rangfordeling.
Støvringgård fungerede som kloster langt op i tiden, men som afkastet fra de omkringliggende jorder faldt, svandt også klosterets formue. I 1970erne opstod derfor den ide at omdanne klosteret, så man også kunne tilbyde boliger til mænd og ægtepar. Den sidste konventualinde flyttede i 1981 fra klosteret, der i dag er indrettet med lejligheder.