Kedelig plet fik et pift

26. august 2016

Arbejdet med at etablere pladsen er primært udført af beboere, der er nabo til pladsen. Det er sket i samarbejde med Borgerforeningen. “Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, at Hørning by har fået råderet over grunden og mulighed for at forskønne den. Randers Kommune har givet os råderet over den mod, at…

Arbejdet med at etablere pladsen er primært udført af beboere, der er nabo til pladsen. Det er sket i samarbejde med Borgerforeningen.

“Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, at Hørning by har fået råderet over grunden og mulighed for at forskønne den. Randers Kommune har givet os råderet over den mod, at vi vedligeholder det nye anlæg, og det glæder vi os til,” forklarer Erik Engvang, der er nabo til grunden og er kasserer for Hørninghus.

For at løfte opgaven med at forvandle den tidligere forsamlingshusgrund har borgerforeningen søgt forskellige fonde om økonomisk støtte.

“Vi har oplevet god lokal opbakning til projektet, og udover enorme mængder frivillige arbejdstimer er det lykkedes os at samle hele 205.000 kroner sammen til at få forvandlingen realiseret. Blandt andet har Elrofonden og Friluftsrådet været på banen, ligesom Sparekassen Kronjylland er blandt de lokale støtter,” fortæller Erik Engvang.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk