Danskere, der ser tv via DVB-T, undgår indtil videre problemer med underteksterne på DR’s MPEG 4-kanaler, hvor DR fortsætter lidt endnu med at indebrænde underteksterne.
Udsigten til, at mere end 100.000 seere får problemer underteksterne på DR’s MPEG-4 kodede kanaler, får nu efter al sandsynlighed DR til atter at udskyde en ny måde at udsende undertekster på, som ellers skulle gøre underteksterne valgfri på visse kanaler. Det skriver ing.dk.
Oprindeligt var det meningen, at DR allerede ved overgangen til det digitale sendenet i november 2009 ville begynde at udsende underteksterne som en separat strøm for stationens nye MPEG-4 kanaler, som bliver udsendt via det jordbaserede sendenet DVB-T: DR Update, DR Ramasjang, DR HD og DR K.
Det forsøg blev dog droppet igen, da underteksterne viste sig at volde kvaler for adskillige modtagerbokse, der enten ikke kunne vise underteksterne ordentligt eller simpelthen gik i sort i forsøget på at fremvise teksterne.
DR fastsatte på den baggrund 19. januar, som ny dato for, hvornår underteksterne igen skulle sendes ud separat.
Læs også “Bøvl med underteksterne” – KLIK her.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre.