Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kanonbåden blev indviet til Fjordens Dag

Randers Opland N
Onsdag 24. maj 2023 kl. 11:00

Kanonbåden blev indviet til Fjordens Dag
På det øvre dæk kan man altid nyde udsigten ud over fjorden. På det nedre dæk er der adgang til et multirum, som kan bookes af skoler, institutioner og foreninger. Foto: Randers Kommune


På en dag med mange forskellige aktiviteter rundt om Randers Fjord i anledningen af Fjordens Dag fik Udbyhøj Lystbådehavn søndag den 21. maj en ny attraktion.

Omkring 200 gæster fik fornøjelsen af at indvie Kanonbåden i Udbyhøj Nord. Det er en mobil formidlingsplatform på vand, der informerer om Naturpark Randers Fjord. Med kanonbåden trækkes tråden helt tilbage til Englandskrigene i starten af 1800-tallet. Dengang indgik fire kanonbåde nemlig som en del af skanseanlæget ved Udbyhøj, der skulle holde fjenden på afstand. Den nye Kanonbåd tjener dog et mere fredeligt formål.

På Kanonbåden kan turister og andre besøgende nemlig finde inspiration til ophold i Naturpark Randers Fjord, som Udbyhøj er indgangen til. På Kanonbåden er der et multirum, der kan benyttes af skoler, institutioner og foreninger, og tanken er, at man her kan gå i dybden med særlige emner.

Der er et øvre dæk på Kanonbåden, som altid er åbent for besøgende. Herfra kan man i kikkert skue ud over fjorden og finde information om Naturpark Randers Fjord. Kanonbåden er desuden beklædt med tagrør, der er meget karakteristiske for Randers Fjord. Rørene er dog høstet længere inde i fjorden ved Uggelhuse

Fremover vil multirummet være tilgængeligt for skoler og institutioner fra kl. 8-14, mens foreninger kan benytte rummet fra kl. 17-22 samt i weekender. Borgere og turister kan primært benytte det i weekenderne.

"Lokalt har der længe været et ønske om et besøgssted helt ned til vandet med panorama-udsigt over fjorden. Det ønske er nu blevet opfyldt, og indvielsen af Kanonbåden er virkelig noget, som vi har set frem til, siger formanden for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, Anne Hjortshøj.

Udvalget har selv bevilliget 100.000 kroner til formålet. Randers Kommune har derudover via LAG-midler, Kultur og Fritidsforvaltningen, samt erhverves og planudvalget givet 504.000 kroner til projektet. Desuden har Nordea-fonden, ELRO-fonden og LAG Randers-Favrskov tilsammen støttet projektet med godt 1,7 mio. kr.

"Kanonbåden bliver et af vores såkaldte hotspots i Naturparken, og skal være med til at gøre det attraktivt for turister at besøge Naturparken og Udbyhøj. Steder som vi tror på, virkelig kan give folk nogle særlige oplevelser. Man kan året rundt gå ombord og nyde udsigten ud over fjorden og mod Kattegat. Måske er man endda heldig at se en sæl eller havørn oppe fra det øvre dæk", tilføjer Anne Hjortshøj.

Man finder Kanonbåden ved kajakklubbens faciliteter på Udbyhøj Lystbådehavn. Den kan ikke sejle ved egen kraft, men kan f.eks. bugseres til Randers eller andre lokationer i fjorden, hvor den kan opholde sig i en rum tid. Borgere, skole og andre gæster kan booke bådens multirum, ved at skrive til til sbc@randers.dk

Økonomisk er Kanonbåden blevet til ved hjælp af en række puljer og fonde på følgende måde

- Friluftsrådet (800.000 kr.)
- Nordea-fonden (350.000 kr.)
- ELRO-fonden (500.000 kr.)
- LAG Randers-Favrskov (110.000 kr.)
- Kommunal LAG-midler ved Randers Kommune (300.000 kr.)
- Kultur og Fritid i Randers Kommune (104.000 kr.)
- Erhvervs- og Planudvalget i Randes Kommune (100.000 kr.)
- Landdistriktsudvalget i Randers Kommune (100.000 kr.)



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Randers Opland N
Foredrag i Havndal: Lokal forfatter fortæller historien om Vognmandens børn i Norup
Foredrag i Havndal: Lokal forfatter fortæller historien om Vognmandens børn i Norup
Randers Opland N
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Randers Opland N
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Randers Opland N
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers Opland N
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Opland N
Dragende mytologisk inspireret kunst i Mellerup
Dragende mytologisk inspireret kunst i Mellerup
Randers Opland N
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Randers Opland N
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Randers Opland N
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder