Del på Facebook   Print siden

Kan chefen diktere mundbind i myldretiden?

Corona
Tirsdag 4. august 2020 kl. 11:00

Kan chefen diktere mundbind i myldretiden?


Sundhedsstyrelsen anbefaler danskerne at bære mundbind i offentlig transport i myldretiden, hvor det kan være trængt med pladsen. Chefen må dog ikke blande sig i om man bruger mundbind eller ej på vej til arbejde. Men HK Privat opfordrer alligevel til, at man følger anbefalingerne.
Anbefalingerne til danskerne om at bære mundbind i offentlig transport i myldretiden er klare. Men uanset, om du tager på arbejde i en overfyldt bus eller et lidt for proppet tog, kan chefen ikke bestemme, om du skal bruge mundbind eller ej. For de fleste er transporten til arbejde nemlig at betegne som fritid – og den kan chefen ikke diktere.

- Vi har alle sammen et kæmpe ansvar for at passe på os selv og hinanden under denne corona-pandemi, og vi ved, at de fleste lønmodtagere netop gør, hvad de kan, opfører sig samvittighedsfuldt og følger myndighedernes råd og vejledninger til UG med kryds og slange, siger Anja C. Jensen, der er næstformand i HK Privat.

- Det er dog vigtigt, at vi holder fast i, at der er ting, som en arbejdsgiver bare ikke kan blande sig i – og det er fx medarbejdernes fritid. Så selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler mundbind, kan arbejdsgiveren altså ikke gå ind og diktere, at nu skal man bruge mundbind. Her er det op til os selv, og der håber jeg da, at vi de kommende dage vil se, at flere og flere følger anbefalingerne af hensyn til dem selv og ikke mindst kolleger, der fx er i risikogruppen.

Næstformanden fremhæver også, at man, hvor det er muligt, skal holde fast i de gode erfaringer fra foråret, hvor man lod flere arbejde hjemme eller møde på forskellige tidspunkter, så man som medarbejder har mulighed for at undgå myldretiden. Hun ser også en mulighed i, at arbejdspladser, der ønsker, at medarbejderne benytter mundbind på vej på arbejde, stiller dem til rådighed, så udgiften ikke ligger hos lønmodtageren. Men igen med forbehold for, at det fortsat er den enkeltes fuldstændig frie valg.

På arbejdspladsen kan man blive pålagt mundbind

På arbejdspladsen kan ledelsen derimod godt indføre regler om mundbind. Chefjurist i HK Ane Lorentzen:

- På arbejdspladsen kan arbejdsgiver i mange tilfælde beslutte, at der skal bæres mundbind, og der er det vores klare opfattelse, at vedkommende så også vil skulle stille dem til rådighed og betale for dem. Ligesom vi ser det i sundheds- og omsorgshvervene. Det er i sidste ende en konkret vurdering på den enkelte arbejdsplads, om det giver mening at bære mundbind. Her opfordrer vi til en fornuftig dialog mellem arbejdsgiver og medarbejdere og med inddragelse af arbejdsmiljørepræsentanten inden så omfattende restriktioner indføres.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Pandemien har sat skub i ældres nethandel
Pandemien har sat skub i ældres nethandel
Corona
Gode råd til dig, der er i øget risiko
Gode råd til dig, der er i øget risiko
Corona
Kan chefen diktere mundbind i myldretiden?
Kan chefen diktere mundbind i myldretiden?
Corona
COVID-19 studie bekræfter korrelation mellem patientkontakt og antistof
COVID-19 studie bekræfter korrelation mellem patientkontakt og antistof
Corona
Udbyhøj Kabelfærge runder i dag 1 million passagerer
Udbyhøj Kabelfærge runder i dag 1 million passagerer
Corona
De vigtigste beslutninger udestår og lægger pres på idrætten
De vigtigste beslutninger udestår og lægger pres på idrætten
Corona
Alle over 18 år kan nu bestille test for coronavirus
Alle over 18 år kan nu bestille test for coronavirus
Corona
Sådan har danskerne haft det under Corona-krisen
Sådan har danskerne haft det under Corona-krisen
Corona
Animationsfilm forbereder børn på coronatest
Animationsfilm forbereder børn på coronatest
Corona
Aftale om yderligere genåbning i fase 2: Museer og biografer kan åbne straks
Aftale om yderligere genåbning i fase 2: Museer og biografer kan åbne straks
Corona


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev