Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kære vælger, lad dig ikke narre

Fredag 3. november 2017 kl. 12:42

Kære vælger, lad dig ikke narre
Dan Løvkvist, Nyvangsvej 14B, Randers - Radikale Venstre.
LÆSERBREV Af Dan Løvkvist, Nyvangsvej 14B, Randers - Radikale Venstre.

Vores smukke by er pt. klistret til med plakater, der forsøger at manipulere dig til at stemme på lige netop ham eller hende, der stirrer dig lige i øjnene.

Dette gerne med nogle ”slagord”, der indikerer, at de der opstiller selvfølgelig vil dig og dine kære det bedste. Jeg kan gå en tur og ikke lade være med at trække på smilebåndet, når jeg ser hvordan især V og DF fortæller os, at de vil velfærd, at de vil give flere penge til børneområdet, at de selvfølgelig vil alle i hele kommunen det bedste.

Det endda selv om det er pure opspind og genbrug fra sidste valgkamp. V og DF har haft rig mulighed med deres udemokratiske flertal til at give dig alt det, de lover i valgkampen, og så må man jo spørge sig selv, hvorfor har de ikke det?

Hvorfor er der blevet lukket skoler? Hvorfor er der trukket penge ud af folkeskolen med blandt andet en kuldsejlet inklusion og elevflugt til følge? Hvor blev den velfærd af, som I står og lover nu? I har haft alle muligheder for at servere den til byens borgere, på et sølvfad, i hele byrådsperioden.

Jeg ved allerede, hvad V og DF vil svare. ” Jamen hvis du ser i det nye budget vil du se, at vi netop har tilført penge til…” Jo, jo. det er vældig fint, det er jo valgår, så der kan man som borgmester og støtteparti ikke flå mere fra borgerne. Men kigger vi tilbage igennem hele perioden hvor Omann og Venstre har haft borgmesterposten, lægger til og trækker fra, hvor meget mon så der er givet til børnene, til skolerne, til de ældre, kort sagt til kommunens velfærd? Det regnestykke gad jeg godt at se borgmesterkontoret fremlægge her midt i valgkampen, fremfor det valgflæsk der serveres lige nu.

Derfor kære vælger, lad dig ikke narre og bedrage af tomme løfter fra de, der indtil nu med et udemokratisk flertal i ryggen har kørt vores bys velfærd i ruiner. Brug i stedet få minutter af din tid på, at sætte dig ind i byens historie de sidste 4 år og erkend, at hvis du vil have mere af det samme, så stem det samme.

Vil du forandringer, højere kvalitet i velfærden og ikke mindst ordentlighed, så er en stemme på Radikale Venstre et sikkert valg. Vi vil lade alle børn blomstre.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Dan Løvkvist. Du må være utrolig naiv, hvis du tror du får et svar.
Palle Bertelsen. Sociallisten
Palle Bertelsen , 04-11-2017 20:39:24


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder