Politik

Kære socialdemokrater

Kære socialdemokrater
Redaktion
Af Redaktion 14. marts 2014

For en god ordens skyld skal vi lige have fakta på plads i forhold til forældreintranet på børneområdet.

I efteråret 2013 blev der indgået et meget smalt budgetforlig med Socialdemokraterne og de Konservative. Som bekendt var Venstre ikke med heri. Budget 2014 var ikke fremsynet nok.

Forældreintranettet kom på børn og skoleudvalgsmødet d. 18. februar som et orienteringspunkt, der normalt tages til efterretning. Dette punkt var blot til information for udvalget.

Socialdemokraterne stemte for budget 2014 der bl.a. indeholder en besparelse på 2 mio. kr. på børn og skoleområdet.

På mødet d.18. februar ville Socialdemokraterne ikke tage orienteringen til efterretning, der i blandt Mikael Mouritsen. Socialdemokraterne ville lige pludselig ikke stå ved tidligere beslutninger med indførelse af forældreintranet. Mikael skulle måske have gjort sin indflydelse gældende tidligere, så der ikke skulle spares på børneområdet.

Men Socialdemokraterne vil måske ikke stå ved deres budget mere, efter der kommet ny borgmester. Jeg er af den holdning, at det ikke er et perfekt budget for 2014, men når der er elementer i dette budget, der sparer penge på de kolde hænder, det vil i dette tilfælde sige administrationsarbejde for pædagogerne, må det alt andet lige være en gevinst.

Vi politikere får hele tiden besked om, at pengene skal bruges på at passe vores børn og ikke på goldt skrivebordsarbejde.

Det, som jeg fremlagde på børn og skoleudvalgsmødet var, at jeg mente vi skulle tage orienteringspunktet til efterretning. Ved budgetforhandlingerne for 2015 vil jeg være positiv for at der skulle bruges flere penge på børneområdet.

Med den holdning, at der skal føres en ansvarlig økonomi i Randers Kommune, er børn og unge et område, jeg prioriterer højt, og ville med glæde tilføre dette område endnu flere midler.

Set ud fra mit synspunkt er der ikke ændret noget i forhold til min holdning, om at børneområdet gerne skal have tilført flere penge. At vi før budgetforhandlingerne går i gang, kan anvise børneområdet flere penge, kan da kun glæde mig meget. Så jeg håber de, 2 mio. kr. kan gå til at forbedre normeringer og åbningstider, som jeg er meget optaget af.