Nyheder

Jyderne elsker købmanden lidt mere end sjællænderne

Købmand hitter mest i Nord- og Sydjylland

Jyderne elsker købmanden lidt mere end sjællænderne
15. august 2023
Af Redaktion

En lokal dagligvarebutik betyder meget i forhold til, hvor vi har lyst til at bo, viser en stor måling fra ejendomsmæglerkæden Home og analysevirksomheden YouGov.

Flest danskere har tæt på indkøbsmuligheder blandt de tre vigtigste kriterier for et kommende hjems beliggenhed ifølge årets flyttebarometer fra Home.

Hele 51 % af danskerne vil som noget af det første kigge efter et sted at købe ind, hvis de skal finde et nyt hjem.

Det gør en købmand til den vigtigste flyttefaktor af alle, fastslår Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.

Det lokale nærkøb hitter i alle regioner, men når det er sagt, så er der ifølge undersøgelsen signifikante forskelle mellem Jylland og Sjælland.

I Nordjylland og i Syddanmark har hele 57 % og 55 % indkøb øverst på radaren, mens det kun er 48 % og 47 % i Hovedstaden og Sjælland. I Midtjylland er det 52 %.

En købmand er mange steder mere end blot indkøb af hverdagsforsyninger. Et lokalt sted for indkøb skaber også om netværk, nærhed og sammenhængskraft. Når du handler i din lokale butik, hilser du på og taler du med folk, du kender, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent og talsperson i Home.

Den store betydning af en købmand går igen i en anden undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd og Norstat. To ud af tre danskere (66 %) ser den lokale købmand som en positiv og vigtig del af lokalsamfundet.

Den lokale købmand er også vægtet højt, fordi en dagligvarebutik ud over at trække nye folk til byen skaber arbejdspladser og vækst, der er med til at holde gang i hjulene i lokalsamfundet.

FAKTA: Købmanden topper popularitetsbarometeret

I det årlige flyttebarometer fra Home og YouGov topper købmanden listen over de vigtigste ting for et hjems beliggenhed.
Hele 51 % af danskerne peger på tæt på indkøbsmuligheder som en af de tre vigtigste kriterier for hjemmets beliggenhed. Det er støt stigende og signifikant flere end de seneste tre år. I 2020 lå andelen på 42 %.
Nummer to og tre på listen er at bo tæt på skov eller anden natur (35 %) og uden støj, forurening, lugtgener i nabolaget fx fra trafik/industri/landbrug mm. (32 %).

Kilde: home og YouGov, flyttebarometer gennemført blandt 2027 repræsentative danskere over 18 år i februar 2023.

Man skal forberede sig på en kold lørdag med glatte veje og frostgrader

Læs også: Man skal forberede sig på en kold lørdag med glatte veje og frostgrader

Tilmeld dig vores nyhedsbrev