Forbruger
Julestemning på Thors Bakke
Traditionen tro er der som altid pyntet op til jul på Thors Bakke. I år er der som noget nyt en række af syv flotte juletræer udenfor bygningen. Biografen, Golden House, BDO og Pure Gym er nemlig som i de tidligere år gået sammen om at bringe lidt ekstra julestemning ind i bybilledet.
“Vi ønsker at videreføre traditionen om at binde Thors Bakke sammen med midtbyen her i juletiden,” siger Rene Jensen, Biografchef i Nordisk Film. “Rigtig mange af byens gæster parkerer jo på Thors Bakke, og det er vigtigt for os at julestemningen starter allerede her. Derfor fører de syv juletræer ned mod den flotte kunsttrappe. Førhen var der altid fire træer på toppen af bygningen, men nu er de afløst af de syv træer hen mod trappen, så de danner en smuk og unik allé.”
”Vi håber at byens borgere synes om at træerne i år er flyttet fra toppen af bygningen og ned på gadeniveau,” siger Pia Højlund Juul, BDO. ”Vi glæder os over at kunne bidrage til julestemningen i byen igen.”
Nordisk Film Biografer, Golden House, BDO og Pure Gym er gået sammen om opstille træerne, og planen er at det skal være starten på en ny tradition, der sammen med midtbyens julebelysning og andre flotte juletræer kan bidrage til julestemningen hvert år i december måned.