Annonce
Del på Facebook   Print siden

Julen spilles i gang med masser af julerock a la Pyrus

Randers
Fredag 20. november 2020 kl. 08:00

Julen spilles i gang med masser af julerock a la Pyrus
Julen spilles i gang med masser af julerock a la Pyrus



Kom og hør fed musik fra julekalenderen om Pyrus, når det toptunede orkester A-Lene med JuleDrengene spiller julerock for de 3-10-årige i Kulturhuset. På grund af stor forhåndsinteresse er koncerten flyttet fra Pyrus Forever-udstillingen på Museum Østjylland og ned i store sal, så der er luft og plads mellem alle dagens gæster.
Efter koncerten kan I besøge museets charmerende juleudstilling Pyrus Forever, der er bygget op med originale rekvisitter og kostumer fra den evigt populære julekalender.

Det er gratis at være med, men husk tilmelding.

Koncert: Julerock a la Pyrus, lørdag den 5. december 2020 kl. 10 - 11 i Kulturhusets store sal, Stemannsgade 2 i Randers.
Gratis. Husk at booke billet på museumoj.dk eller på randersbib.dk


Arrangement er et samarbejde mellem Museum Østjylland og Randers Bibliotek, og der bliver med garanti ”gang i den, sang i den, mere ramasjang og tju-bang i den”, når de fire musikere giver sig i kast med Martin Miehe-Renards mange kompositioner og andre kendte julesange.
”Så selvom koncerten på grund af corona-restriktioner er siddende, håber vi – og ikke mindst de veloplagte musikere – at publikum er med på lidt fed jule-rock ’n’ roll! ” siger museumsinspektør og tilrettelægger af juleudstillingen Lisette Berg Andersen.

Et juleorkester med gang i

Det store Pyrus-hit Cool Jul fra 1994, og temaet fra den første julekalender med arkivnissen, er helt sikkert på repertoiret, når det velspillende orkester slår tonen an.
I forgrunden for A-Lene med JuleDrengene er Lene Johnsen, som er et kendt ansigt i det musikalske Randers. Med sin smittende livsglæde leder hun flere kor og underviser i musik. Bag sig har hun et hold garvede drenge, der spiller musik i vidt forskellige sammenhænge: Peter Elmelund på guitar, Niels Ole Husum på bas, og bag trommerne Thomas
Ingemann.

Holdet har spillet til flere bamsebal på Randers Bibliotek og er en del af husorkestret til det årlige ”Små synger sammen” på Østervold. Her plejer tusindvis af børnehavebørn i september at opleve, hvor fedt det er at synge sammen, når man er så mange.

Juleudstilling med Pyrus’ badebukser

Danskerne er blevet forkælet med mange gode julekalendere i årenes løb, men serien om gavflaben Pyrus er den til dato mest sete danske familiejulekalender. Museum Østjylland har i år været så heldig at låne Pyrus’, Kandis’ og Gyldengrøds originale kostumer og en masse rekvisitter fra den evigt populære julekalender, og udstillingen Pyrus Forever er bygget op omkring disse efterhånden ikoniske genstande. Se blandt meget andet Rembrandt-maleriet med øjenkighullerne, en skøn model af nissehulen lavet af scenograf Niels Secher og intet mindre end Pyrus’ badebukser!

Der er gratis adgang til udstillingen.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder