Del på Facebook   Print siden

Julen sætter andet end hjerter i brand

Danmarkidag
Torsdag 23. december 2021 kl. 15:00

Julen sætter andet end hjerter i brand

Af Carina Kondrup

Julen sætter andet end hjerter i brand

Stearinlys, pyntegran og komfurer i højt gear hører julen til. Det er hyggeligt, men det er også en brandfarlig tid. Der er flere brande i julemåneden end årets øvrige måneder. Forsikringsoplysningen kommer med de gode, forebyggende råd.

Naturligvis hjælper forsikringen, hvis der opstår ildebrand i hjemmet - fx via pyntegran, eller hvis der udbryder brand på grund af en glemt gryde på komfuret. Men det er nu engang bedre at forebygge.

- Vi synes jo alle sammen, at det er rigtig hyggeligt med levende lys og pyntegran både op til og i dagene efter jul. Men forsikringsselskaberne oplever desværre en kraftig stigning i antallet af brandskader i december måned, siger Anja Lintrup Sørensen, chefkonsulent i Forsikringsoplysningen hos F&P.

Det hører med, at adventskranse og kalenderlys bliver mere og mere brandfarlige, jo tættere vi kommer på julen. Og efter jul er gran og juletræet endnu mere tørt og dermed ekstra brandfarligt.

Husk vand i nærheden

- Folk glemmer at have vand parat i nærheden, når de julehygger, og det kan gøre en stor forskel. Tørt gran tænder meget hurtigt, og det skal gå stærkt, hvis man skal nå at slukke ildebranden i opløbet, siger Anja Lintrup Sørensen.

Hun råder til, at man afsætter en flaske danskvand med brus til formålet. Hvis man sætter tommelfingeren over åbningen og ryster flasken, kan den fungere som en yderst effektiv vandsprayer.

Hun råder også til forsigtighed omkring komfuret. Der kan være stress på, når juleretterne skal tilberedes. Og så glemmer man nemt at få slukket for "ilden" under gryden. Også det kan udarte til en ildebrand.

- Det er altid godt at forebygge. Opstår der brand, risikerer man ikke kun en ødelagt jul. Nogle mennesker må leve med at blive genhuset, mens genopbygningen af hjemmet står på, siger Anja Lintrup Sørensen.

Sådan undgår du, at julehyggen bliver til en ildebrand

1) Hav vand i nærheden til ildslukning – fx en flaske danskvand med brus, der kan bruges som vandsprayer, eller en spand vand

2) Ingen lys i nærheden af gardiner eller under en hylde

3) Lys skal være, hvor børn og dyr ikke kan vælte dem

4) Hold ekstra godt øje med lys belagt med fx guld, sølv eller kobberlak

5) Gå ikke fra levende lys

6) Hold øje med, at komfuret bliver slukket, når det ikke bruges

7) Placér ikke og brug ikke håndsprit i nærheden af kalenderlyset eller adventskransen.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

NU KAN DU MØDE POLITIET I NYE UNIFORMER
NU KAN DU MØDE POLITIET I NYE UNIFORMER
Danmarkidag
Må du gribe til vandpistolen over for naboens kat
Må du gribe til vandpistolen over for naboens kat
Danmarkidag
Sådan sparer du både brændstof og penge
Sådan sparer du både brændstof og penge
Danmarkidag
I dag fejrer vi Store Bededag - men hvorfor
I dag fejrer vi Store Bededag - men hvorfor
Danmarkidag
Husk hvederne - men hvorfor spiser vi hveder dagen før Store Bededag?
Husk hvederne - men hvorfor spiser vi hveder dagen før Store Bededag?
Danmarkidag
Din uddannelse afgør din chance for at overleve kræft
Din uddannelse afgør din chance for at overleve kræft
Danmarkidag
Nye tal: Det offentlige er for dårlige til at evaluere nye løsninger
Nye tal: Det offentlige er for dårlige til at evaluere nye løsninger
Danmarkidag
Kræftens Bekæmpelse udgiver podcast om børn og sorg
Kræftens Bekæmpelse udgiver podcast om børn og sorg
Danmarkidag
Kaos ved busstoppestederne: Hvem har vigepligt?
Kaos ved busstoppestederne: Hvem har vigepligt?
Danmarkidag
Pas på med ukrudtsbrænderen
Pas på med ukrudtsbrænderen
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder