Kultur
Johnny Cash Band genopliver den autentiske lyd af The Tennessee Three
“Johnny Cash er altid værd at mindes”, siger Ivan Bach, som agerer Johnny Cash i Cover-bandet. Det er en særlig dag, at mindes Johnny Cashs store historiske og ikke mindst fortsatte betydning for mange musikelskere uanset alder i hele verden.
Netop Johnny Cashs evne til at formidle selv svære eksistentielle spørgsmål er velkendt og legendarisk. “Det er netop dette faktum, der er omdrejningspunktet for os i Johnny Cash Band”, siger Ivan Bach. “Langt de fleste sangtekster fra Johnny Cashs hånd har meningsfulde og evigtgyldige budskaber til os alle om at bevare håb og kærlighed i en temmelig foranderlig og uforudsigelig verden. Ingen andre har formået at formidle dette på en så autentisk måde som Johnny Cash”, synes Ivan Bach. “Det er det, der på spil for os, at vi igennem vores egen fortolkning af hans musik og tekster bevarer en ydmyghed i forhold til den måde og det sang-indhold, som Johnny Cash ønskede at fortælle os”, fortsætter Ivan Bach.
Musikerne i Johnny Cash Band er de samme, som det har været i en årrække, og hvor de sammen udspiller hver deres roller, som den besætning, som der var i ”Johnny Cash and The Tennessee Three”, der blev etableret helt tilbage i 1960.
Ivan Bach er i front med guitar og vokal som Johnny Cash.
Preben Dybsdal giver den som Luther Perkins og spiller alle guitarsoloer.
Per Arlyng står stolt som bassisten Marshall Grant og lægger bunden i bandet sammen med Tommy Kragelund, der bag trommerne agerer W.S. Holland.
Siden starten i 2010 har Johnny Cash Band optrådt på utallige musikfestivaler, ved byfester, i forsamlingshuse og andre spillesteder i Danmark. Bandet har for eksempel optrådt i Horsens Statsfængsel, på Værket i Randers, og på Memphis Mansion. Hvert år renoveres repertoiret, så publikum hver gang kommer til at opleve nye sange fra Johnny Cashs musikalske skattekiste, men selvfølgelig er klassikere som ”Ring of Fire” og ”San Quentin” at finde ved hver optræden, ligesom sætlisten indeholder et udvalg af både de ældre og yngste Johnny Cash-sange.
Inden koncerten begynder vil der være All-You-Can-Eat-Ribs.
Koncerten er torsdag d. 12. september 2024 kl. 18:00-22:00.
Find mere info og billetsalg på www.MemphisMansion.dk