Nyheder

John Lennon i skærsilden

Redaktion
Af Redaktion 1. november 2019

Siden sin død i 1980 har den legendariske musiker siddet på sin faste barstol og tyllet whiskyshots. Det har gjort ham en lille smule bitter, for at sige det mildt. Derfor er han heller ikke just snakkesalig, da 19-årige Fanny Viola Rose-Mynte Maria Christoffersen Kristensen Hansen pludselig træder ind ad døren.

Kan Fannys barnlige uskyld puste liv i en død idealisme, eller er John blevet for dumt et svin af de mange år i limbo? Og er han overhovedet til blondiner?

##29542##

Sophie Zinckernagels manuskript til forestillingen har vundet førsteprisen i Dramatisk Debut, dansk teaters landsdækkende dramatiker- konkurrence for debuterende dramatikere, som i 2018 løb af stablen for femte gang.

Man kan opleve Teater Vs John Lennon er død på Randers EgnsTeater den 11. og 12. november. Billetter på randersegnsteater.dk.