Annonce
Del på Facebook   Print siden

Jesper Lundgaard på turne til forsamlingshuse

Randers
Lørdag 11. september 2021 kl. 15:00

Jesper Lundgaard på turne til forsamlingshuse

Af Carina Kondrup

Jesper Lundgaard på turne til forsamlingshuse

Inden længe får 22 forsamlingshuse og kulturhuse i området besøg af sanger og skuespiller Jesper Lundgaard og hans forestilling ”Sinatra – en legende”. Turnéen er arrangeret af Randers Teater i samarbejde med Elro Fonden.

”Efter en tid, hvor det har været temmelig småt med kulturtilbud og oplevelser alle steder, havde vi lyst til at gøre noget ekstra. At vi er så heldige, at vi har mulighed for at sende to så dygtige kunstnere afsted, er jo bare skønt,” siger Peter Westphael.

”Sinatra – en legende” er skabt af sanger og skuespiller Jesper Lundgaard, der også selv er på scenen sammen med den rutinerede pianist Pojken Flensborg. Forestillingen, der selvfølgelig er med masser af musik, er en både spændende og følelsesladet fortælling om med afsæt i den amerikanske musik-legende Frank Sinatra, der havde enorm succes som både skuespiller og sanger.

Turnéen er støttet af Elro Fonden, og det gør, at billetprisen kan sættes til blot 40 kroner, som går ubeskåret til det enkelte forsamlingshus eller kulturhus. Samme vilkår som også gør sig gældende, når forsamlingshusene igen får besøg af Randers Teater til vinter.

To forsamlingshusturnéer på en sæson

Selv om Randers Teater allerede her i efteråret sørger for underholdning i forsamlingshusene, betyder det ikke, at de snydes for den sædvanlige turné i vintermånederne. Det bliver den Reumert-nominerede musikforestilling ”Viva Las Vegas”, der tager udgangspunkt i en anden af amerikansk musikhistories store skikkelser.

”Vi glæder os meget til at sende Elvis-forestillingen ”Viva Las Vegas” rundt til forsamlingshusene til vinter. Den var bragende udsolgt her på teatret i 2020, men den kom aldrig rigtig i gang med den planlagte turné på grund af corona,” siger Peter Westphael.

Turné i fire kommuner

Ud over Randers Kommune når turnéen med Jesper Lundgaard også til Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Billetterne til ”Sinatra – en legende” skal købes hos det enkelte forsamlingshus, og en oversigt over både spilletider og kontaktinformation til forsamlingshusene kan man finde på randersteater.dk.

Oversigt over turnéen

25. sep: Borup Forsamlingshus
27. sep: Hørninghus
28. sep: Langkastrup Forsamlingshus
29. sep: Estraden
1. okt: Sønderbæk Forsamlingshus
2. okt: Bjergby Forsamlingshus
4. okt: Råby Forsamlingshus
6. okt: Frihallen, Norup
7. okt: Stenvad Mosebrugscenter
8. okt: Lime Forsamlingshus
9. okt: Firkløverskolen, Råsted
11. okt: Langå Kulturhus
15. okt: Værum Forsamlingshus
16. okt: Sødring Forsamlingshus
17. okt: Læsten Borger- og Kulturhus
18. okt: Mellerup Forsamlingshus
19. okt: Hald Forsamlingshus
20. okt: Ørsted Kro
21. okt: Lem Forsamlingshus
22. okt: Nielstrup Forsamlingshus
23. okt: Purhushallen
25. okt: Romalt Kultur og Forsamlingshus




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Snip, snaps, snude - Fortællinger på Håndværksmuseet
Snip, snaps, snude - Fortællinger på Håndværksmuseet
Randers
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Randers
Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder