

Jennumparkens Børnekor gik Luciaoptog i Jennumparken
RandersTirsdag 14. december 2021 kl. 10:00
Privat Foto |
Af Carina Kondrup
Jennumparkens Børnekor gik Luciaoptog i Jennumparken
Hvis det havde gået efter planen, skulle Jennumparkens Børnekor have fejret Luciadag i Cafeen Mad&Mad med julesange og efterfølgende Luciaoptog.
Grundet det høje smittetal blev Luciadagen flyttet udendørs og afviklet på samme måde som sidste år, så det igen i år kom hele Jennumparken til gavn.
Børnekoret startede Luciaoptoget ved Jennumparkens fritidshjem, og det første ophold var ved Højhuset. Derefter fortsatte børnene forbi beboerhuset med det næste ophold på legepladsen, og det sidste ophold var ved blokkene på Husarvej.
På ruten rundt i Jennumparken sang børnene luciasangen.
Ved opholdene sang børnene 3 julesange ”Julen sig nærmer” - ”Det er risengrød” og ”Hvad er det, der gør jul til noget særligt”
I den anledning havde en julemand og to små nissedrenge hægtet sig på luciaoptoget – for der blev jo også sunget om julemænd og nisser.
Nogle folk nød korets optræden fra vinduerne i deres lejligheder – andre kom ned på gaden for at lytte til børnekoret.
Det var meget stemningsfyldt og smukt - et lys i den mørke tid, som igen i år er særligt tiltrængt.

Lucia optoget kom hele Jennumparken til gode
© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers
![]() Dødsfald Randers | ![]() | ![]() Mere sang til små børn Randers |
![]() | ||
![]() Indbrud på Nørrebrogade - Har du set noget? Randers | ![]() | ![]() Færdselsuheld i krydset Hobrovej- Oust Møllevej Randers |
![]() |