Del på Facebook   Print siden

Jane & Shane i Turbinen

Her & Der
Lørdag 5. oktober 2019 kl. 08:00

Jane & Shane i Turbinen

Torsdag den 10. oktober går den engelsk-irske duo Jane & Shane på Turbinens scene hos Folkemusik i Randers.

Når de to sætter musikken i gang, er det med stor energi og spilleglæde, og publikum er med fra start til slut.
Engelske Jane Clark (violin, vokal) og irske Shane Donnelly (vokal, guitar, bodhrán) er ikke bare gode musikere og spillemænd. De er begavede underholdere i særklasse.

De musikalske rødder er i den irsk/britiske folkemusik, men Jane & Shane bevæger sig rundt i mange forskellige stilarter og leger med elementer fra både folkemusikken, det klassiske og jazzen. De fortæller den gode historie, og deres egne kompositioner føles hurtigt som gammelkendt stof og de traditionelle sange som deres egne.

Sammen fungerer Jane & Shane ganske enkelt som mere end en duo, og det er let at forestille sig, at der er flere end to personer på scenen. Uanset om de spiller lyriske ballader eller livlige keltisk-inspirerede melodier med
strejf af swing, er deres sofistikerede og symbiotiske samspil deres helt særlige kendetegn.

Duoen mødte hinanden i København tilbage i 2000, og Danmark har siden da dannet rammen om deres musikalske aktiviteter. De brød for alvor igennem, da sangeren og satirikeren Niels Hausgaard i 2003
inviterede dem med i sit show og med ordene "Jane og Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd; de er begavede underholdere i absolut særklasse", erklærede sin fascination af duoens musik- og
scenekvaliteter.

Siden gennembruddet i 2003 er Jane & Shane's karriere accelereret, og de har trukket fulde huse ved de mange koncerter, de har spillet rundt omkring i Danmark.
Også DR har haft øje for duoens store scene- og musikkvaliteter, og Jane & Shane blev inviteret til at spille ved de traditionsrige Ledreborg Slotskoncerter, nytårskoncerter med UnderholdningsOrkesteret i
hele landet, og i sommeren 2014 var det Aalborg Symfoniorkester, der havde fornøjelsen af samarbejdet med Jane & Shane på orkesterets store sommerturné.



Duoen har i perioder turneret med eget band og med forskellige gæster. Således var violinisten John Sheahan fra den legendariske gruppe The Dubliners i 2013 med Jane & Shane på turné og har siden
spillet med dem flere gange både på turnéer og festivaler.

Og altid og i alle sammenhænge, har en Jane & Shane koncert den helt særlige lyd og smittende musikalitet om de står på scenen ved en slotskoncert, i et lille forsamlingshus, på en festival eller i et kulturhus, tager Jane & Shane altid publikum med storm.


© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her & Der

Hjælpepakker skal udfases - ikke stoppes
Hjælpepakker skal udfases - ikke stoppes
Her & Der
Sig farvel til stangen, mand!
Sig farvel til stangen, mand!
Her & Der
Nu stiger antallet af henvendelser om hjortepåkørsler
Nu stiger antallet af henvendelser om hjortepåkørsler
Her & Der
Her skal cyklister og bilister passe særligt på
Her skal cyklister og bilister passe særligt på
Her & Der
Danske virksomheder udleder mere CO2
Danske virksomheder udleder mere CO2
Her & Der
Genopretningen skal skabe arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne
Genopretningen skal skabe arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne
Her & Der
Antallet af job-annoncer stiger fortsat
Antallet af job-annoncer stiger fortsat
Her & Der
Der skal mere turbo på beskæftigelsesindsatsen
Der skal mere turbo på beskæftigelsesindsatsen
Her & Der
Weekendens små historier
Weekendens små historier
Her & Der
SMV'er skal have adgang til almene renoveringsmilliarder
SMV'er skal have adgang til almene renoveringsmilliarder
Her & Der


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev