Sport

Jacques Stilling kørte offensivt

Redaktion
Af Redaktion 17. september 2014

Søndag blev årets Post Cup finale kørt i elite klassen ved Fredericia, løbet blev kørt på en rute, der havde lidt af det hele, og således både var teknisk, bakket, fladt terræn, vind og i dagens anledning også krydret med regn.

Inden finaleafdelingen lå Nils Lau Nyborg Broge fra Team RC1910 Elite på en samlet 12. plads, og Team RC1910 Elites mål inden finalen var at få Nils Lau med i et udbrud, så han kunne få flere point, og dermed rykke frem i den samlede stilling.

Samtidig skulle teamet forsøge at have ryttere med i alle udbrud, så der var lagt op til en hård arbejdsdag ved Fredericia.

Jacques Stilling og Emil Ravnsholt fra RC1910 Elite kørte fra start offensivt, og de var med i et tidligt udbrud, som faktisk var helt rigtigt sammensat, når man kigger på, at de fleste klubber og teams var repræsenteret. Desværre for udbruddet var det de forkerte ryttere fra Team Cult Vital Water, der var med i forhold til kampen om den samlede sejr, og dette betød desværre, at udbruddet blev hentet igen.

Efter dette første store seriøse udbrudsforsøg var elimineret blev der kørt rigtig stærkt i feltet, og der var konstant udbrudsforsøg. En kombination af den høje fart og det våde vejr betød da også, at hovedfeltet blev kraftig reduceret på meget kort tid.

RC1910 Elites Jacques Stilling har på det sidste vist rigtig god form, og han var med i front det meste af dagen, og sluttede på en flot 11. plads i dagens Post Cup afdeling.

Mikkel Bahnsen ydede en stor indsats for Nils Lau Nyborg Broge løbet igennem, og de kom begge med hovedfeltet ind, og Nils Lau placerede sig i præmierækken som nr. 18, hvilket betød, at han lige præcis fik point nok til at rykke frem i top 10 i den samlede Post Cup stilling, som var et af dagens mål for holdet.

I afgørelsens time var det også en randrusiansk cykelrytter, der spillede en stor hovedrolle, da RC1910s Mads Würtz Schmidt, der stiller op for continental teamet, Cult Energy Vital Water, kom med i det afgørende udbrud. Til sidst var de to mand tilbage, og med små 100 mtr. igen rykkede Mads sig afgørende fri, og kunne krydse målstregen med armene i triumf, som vinder af årets sidste Post Cup afdeling.

En anden randrusiansk rytter, Rasmus Mygind fra Team TREFOR Blue Water, kørte også et flot disponeret løb, og sluttede i dagens løb som nr. 18, og i den samlede stilling blev han bedst placerede randrusianer på en 5. plads.

Lørdag blev der kørt cykelløb for alle klasser ved Vejen, og i A-klassen var løbet 2. afdeling af eliterytternes september cup, In2Zyn Xtreme Cup, hvor Jacques Stilling efter 1. afdeling lå nr. 5.

Målsætningen for RC1910 Elite rytterne i A-klassen var at forbedre Jacques Stillings samlede placering, og den målsætning blev flot opfyldt.

Jacques Stilling kørte et flot disponeret cykelløb, og sørgede for at køre offensivt, og være med i det afgørende udbrud. Han sluttede flot med en podieplacering som nr. 3, og et avancement i den samlede cup stilling til en foreløbig 3. plads.

Mikkel Bahnsen ydede også en stor indsats i løbet, og kom med hovedfeltet ind, og besatte løbets 12. plads.

Der er stadig 4 afdelinger tilbage i In2Zym Xtreme Cuppen, og efter lørdagens løb er der fortsat tæt kamp i toppen, hvor Jacques Stilling forventer at kunne holde sig fremme i de kommende afdelinger, og dermed bevare en plads på podiet sammenlagt.

I Veteran H50 klassen var de ældre RC1910 ryttere også med helt fremme i løbet ved Vejen, Roy Andersen, Alex Madsen og Ulrich Jung fik alle præmie som hhv. nr. 3, 6 og 13 i løbet.

I Ungdom U17 feltet hentede Casper Busk Jensen præmie som nr. 14.

Resultaterne

14.09.14, Post Cup Finale Elite og Lindberg Sport U19 Finale, Fredericia:

A-klassen 181 km:
*1. Mads Würtz Schmidt, Cult Energy Vital Water, 4.30.00
2. Søren Kragh Andersen, Team TREFOR Blue Water, s.t.
3. Magnus Cort, Cult Energy Vital Water, 4.31.28
11. Jacques Stilling, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 4.31.30
*12. Jesper Hansen, Team Designa Køkken Knudsgaard, 4.31.33
*17. Rasmus Mygind, Team TREFOR Blue Water, 4.34.20
18. Nils Lau Nyborg Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
33. Mikkel Bahnsen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 4.35.00
38. Emil Ravnsholt, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 4.46.55
*RC1910 ryttere, der kører på continental teams.

Samlet slutstilling i Post Cup 2014
1. Magnus Cort, Cult Energy Vital Water, 89 Point
2. Morten Øllegaard, Riwal Platform Cycling Team, 79 Point
3. Troels Vinther, Cult Energy Vital Water, 70 Point
*5. Rasmus Mygind, Team TREFOR Blue Water, 46 Point
10. Nils Lau Nyborg Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 26 Point
*14. Mads Würtz Schmidt, Cult Energy Vital Water, 20 Point
*22. Rolf Nyborg Broge, Team Designa Køkken Knudsgaard, 17 Point
*36. Jesper Hansen, Team Designa Køkken Knudsgaard, 11 Point
39. Jacques Stilling, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 10 Point
42. Simon Bigum, Randers Cykleklub a 1910 Elite, 8 Point
*RC1910 ryttere, der kører på continental teams.

13.09.14, NCC Løbet, Vejen – #2 In2Zym-Xtreme Cup:

A-klassen 133,8 km:
1. Jesper Odgaard, Team Designa Køkken Knudsgaard, 2.59.49
2. Christoffer Lisson, Team Designa Køkken Knudsgaard, 3.00.07
3. Jacques Stilling, Randers Cykleklub af 1910 Elite, s.t.
12. Mikkel Bahnsen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.04.11

Efter 2. afd. i In2Zym-Xtreme cup fører Jesper Odgaard med Jacques Stilling, RC1910 Elite på 3. pladsen.

Junior/U19 klassen 111,5 km
41. Sebastian Ifversen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 2.32.30

D-klassen 89,2 km
24. Frank Eriksen, Randers Cykleklub af 1910, 2.07.37

Veteran H40 klassen 111,5 km
16. Henrik Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 2.38.40
27. Michael Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 2.41.18

Veteran H50 klassen 89,2 km
3. Roy Andersen, Randers Cykleklub af 1910, 2.07.48
6. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, 2.08.17
13. Ulrich Jung, Randers Cykleklub af 1910, s.t.

Ungdom U17 klassen 66,9 km
14. Casper Busk Jensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.33.17
34. Oliver Farving, Randers Cykleklub af 1910, s.t.

13.09.14, #10/Finale Webike MTB Cup, Aarhus

Herre Elite klassen
42. Danni Hviid, Randers Cykleklub af 1910, 1.43.54 (lapped)

Samlet slutstilling, Herre Elite klassen
75. Danni Hviid, Randers Cykleklub af 1910, 655 Point

Veteran H40 klassen
10. Svend Åge Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.42.53
24. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 1.27.43 (lapped)
34. Claus Munk, Randers Cykleklub af 1910, 1.34.57 (lapped)

Samlet slutstilling, Veteran H40 klassen
10. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 264 Point
11. Svend Åge Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 278 Point
35. Claus Munk, Randers Cykleklub af 1910, 521 Point