Del på Facebook   Print siden

Ja til rent drikkevand men nej til at tjekke luftkvaliteten?

Debat
Onsdag 24. februar 2021 kl. 14:55

Ja til rent drikkevand men nej til at tjekke luftkvaliteten?
Jens Peter Hansen


Af Jens Peter Hansen, medlem af Randers Byråd (V)

Vi har nu haft COVID-19 i et års tid. På verdensplan har coronaen dræbt knap 2,5 mio. mennesker og i Danmark er antal dræbte pt. 2.343 personer. Ingen er vist i tvivl om, at der bruges rigtig, rigtig mange penge i indsatsen mod corona.

En ny undersøgelse fra Harvard University vurderer, at fine partikler i luften (PM2.5 partikler) årligt dræber 8,7 mio. på verdensplan. Denne ’stille dræber’ er skyld i 4.200 for tidlige dødsfald årligt i Danmark.

Hvor mange liv tager den stille dræber i Randers? Det aner vi ikke. Vi har ingen tal for luftkvaliteten. Derfor stillede jeg forslag om, at kommunen bruger 10.000 kr. på tre multi-sensorer, der bl.a. måler PM2.5. Aarhus kommune har opsat 40 af disse sensorer.

Forslaget blev vedtaget i Miljø- og teknikudvalget af Venstre, DF og Enhedslisten. Det burde have været begyndelsen til, at vi fik kendskab til sundhedskvaliteten af den luft, som vi alle indånder – akkurat som vi kender kvaliteten af vores drikkevand.

Men desværre nej. Det var vigtigt for Socialdemokratiet at blokere beslutningen, så denne tunge sag blev begæret i byrådet. At spare 10.000 kr. trumfer åbenbart viden om luftkvaliteten og et samarbejdende byråd. Socialdemokratiet støttet af SF, Radikale og Konservative stemte forslaget ned i en 16-15 afgørelse – eller blev det stemt ned? …Godkendt med 16 stemmer for og 15 stemmer imod.

På samme byrådsmøde sagde et enigt byråd ja til en sag initieret af S om strammere retningslinjer for beskyttelse af vores drikkevand. Hvorfor ikke samme interesse for luftkvaliteten? Nyeste forskning viser, er der er store forskelle selv på korte afstande, og at selv små mængder PM2.5 øger dødeligheden. Det må vi indtil videre leve med – og nogle måske dø af. Vi kan ligesom ikke lade være med at trække vejret.

Jens Peter Hansen
Medlem af Randers byråd (V)



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Nu kommer vigtig personalesag for byrådet i Randers
Nu kommer vigtig personalesag for byrådet i Randers
Debat
Børnene af syrienkrigerne, hvad skal de ?
Børnene af syrienkrigerne, hvad skal de ?
Debat
Udbyhøjvej og Dronningborg Blvd bliver Kommunens svar på infrastruktur skraldespand for Klimabroen
Udbyhøjvej og Dronningborg Blvd bliver Kommunens svar på infrastruktur skraldespand for Klimabroen
Debat
Hvad skete der med det tredje motorvejsspor til Randers?
Hvad skete der med det tredje motorvejsspor til Randers?
Debat
Når forvaltningen i Randers Kommune smider guld på gaden
Når forvaltningen i Randers Kommune smider guld på gaden
Læserbrev
Sådan arbejder TV2 Østjylland!
Sådan arbejder TV2 Østjylland!
Læserbrev
Bækkestien har altid været i farer.
Bækkestien har altid været i farer.
Debat
Sætter Gyldenlundsvej standard for fremtiden
Sætter Gyldenlundsvej standard for fremtiden
Debat
Dygtige, engagerede lærere skal ikke søge til Randers
Dygtige, engagerede lærere skal ikke søge til Randers
Debat
Dette her er dagens Danmark!
Dette her er dagens Danmark!
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder