Del på Facebook   Print siden

ISS Danmark gør nye køreprøve-lokationer klar til brug

Danmarkidag
Torsdag 23. december 2021 kl. 08:00

ISS Danmark gør nye køreprøve-lokationer klar til brug
Foto: ISS Facility Services A/S


Af Carina Kondrup

ISS Danmark gør nye køreprøve-lokationer klar til brug

ISS Danmark har etableret og gjort over 50 nye lokationer klar til Færdselsstyrelsen, så styrelsens ca. 350 nye medarbejdere har moderne faciliteter, efter den har overtaget opgaver fra politiet inden for kørekort- og takografkort-området

Det er den danske servicevirksomhed og FM-leverandør til mange statslige styrelser, ISS Danmark, der har stået for den omfattende opgave med at etablere, klargøre og siden skal levere serviceydelser til de over 50 nye lokationer til Færdselsstyrelsen, der er gjort klar i løbet af efteråret.

Etableringen af de nye lokationer er sket i tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen, der er statens ejendomsadministrator.

"Vi er naturligvis stolte over at være leverandør til en så stor og vigtig opgave for en styrelse, der kommer til at udføre en helt central samfundsopgave som det er at administrere kørekortområdet i hele landet.

Derfor er det helt essentielt, at vi på rekordtid har kunnet løfte opgaven med at etablere lokationer til de mange nye medarbejdere, så de ikke har spildt unødig tid på at komme i gang med deres vigtige samfundsopgave, " siger Frederik Hvidt, Key Account Director i ISS Danmark og fortsætter:

"Vi har været i gang siden juni, og det er en kæmpemæssig opgave at etablere over 50 nye lokationer på så kort tid over hele landet. Derfor har vi også undervejs i processen udlånt en projektleder til Færdselsstyrelsen netop for at sikre, at vi har etableret de nye lokationer efter Færdselsstyrelsens behov og ønsker."

Udover at have indrettet de mange lokationer i hele landet til attraktive arbejdspladser har det også været ISS Danmarks opgave at håndtere flytningen fra og til de mange lokationer samt hjælpe med indkøb af både inventar og IT-udstyr.

ISS Danmark skal desuden stå for at drifte og vedligeholde de nye arbejdssteder med serviceydelser som eksempelvis rengøring, posthåndtering, teknisk support og indkøb af forbrugsvarer.

"Lokationerne rundt om i landet er jo en af grundstenene til, at Færdselsstyrelsen kan afvikle køreprøver. Det er lykkes rigtig godt i forhold til den korte tid, der har været til rådighed. Vi skulle fra opgaveovertagelsen 1. oktober have 57 adresser klar til afvikling af køreprøver. Nogle steder er det mindre lokationer, som nærmest bare er en ramme for afvikling af praktiske prøver. Andre steder er det større lejemål, hvor vi både afvikler teoriprøver, afvikler praktiske prøver, tilbyder venterum for brugerne, og hvor vi har etableret gode kontorer og mødefaciliteter til vores medarbejdere, siger Brian Paust Nielsen, vicedirektør for kørekortområdet i Færdselsstyrelsen.

Overtagelsen af de nye opgaver til Færdselsstyrelsen betyder, at styrelsen har mere end tredoblet antallet af medarbejdere til ca. 500 medarbejdere for at kunne håndtere og udføre de nye opgaver på landsplan.

Færdselsstyrelsen har siden 2016 haft kontor i Ribe, men med styrelsens overtagelse af kørekortadministration og køreprøver, har styrelsen siden den 1. oktober udført opgaverne i hele landet.





© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

NU KAN DU MØDE POLITIET I NYE UNIFORMER
NU KAN DU MØDE POLITIET I NYE UNIFORMER
Danmarkidag
Må du gribe til vandpistolen over for naboens kat
Må du gribe til vandpistolen over for naboens kat
Danmarkidag
Sådan sparer du både brændstof og penge
Sådan sparer du både brændstof og penge
Danmarkidag
I dag fejrer vi Store Bededag - men hvorfor
I dag fejrer vi Store Bededag - men hvorfor
Danmarkidag
Husk hvederne - men hvorfor spiser vi hveder dagen før Store Bededag?
Husk hvederne - men hvorfor spiser vi hveder dagen før Store Bededag?
Danmarkidag
Din uddannelse afgør din chance for at overleve kræft
Din uddannelse afgør din chance for at overleve kræft
Danmarkidag
Nye tal: Det offentlige er for dårlige til at evaluere nye løsninger
Nye tal: Det offentlige er for dårlige til at evaluere nye løsninger
Danmarkidag
Kræftens Bekæmpelse udgiver podcast om børn og sorg
Kræftens Bekæmpelse udgiver podcast om børn og sorg
Danmarkidag
Kaos ved busstoppestederne: Hvem har vigepligt?
Kaos ved busstoppestederne: Hvem har vigepligt?
Danmarkidag
Pas på med ukrudtsbrænderen
Pas på med ukrudtsbrænderen
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder