Annonce
Del på Facebook   Print siden

Israels ambassadør besøger Randers

Randers
Tirsdag 12. november 2019 kl. 11:00

Israels ambassadør besøger Randers

Onsdag 13. november kommer Israels ambassadør Benny Dagan på besøg i Randers sammen med sin hustru Irit Dagan.

Sammen med borgmester Torben Hansen besøger ambassadøren den jødiske begravelsesplads på Østre Kirkegård i Randers

"Vi ser frem til besøget, og vi vil sammen besøge den jødiske begravelsesplads, hvor arbejdet med at restaurere gravstenene er gået i gang. Her i Randers er vi enige om at værne om vores fællesskab og derfor selvfølgelig også den jødiske begravelsesplads. Det gør ondt at se, at nogen kan finde på at såre andre ved at skænde gravsten og begravelsespladser. Det tager vi skarp afstand fra," siger Torben Hansen.

Lørdag 9. november - på 81 året for krystalnatten i Tyskland - blev 84 gravsten på den jødiske begravelsesplads på Østre Kirkegård i Randers overhældt med grøn maling ligesom der blev væltet gravsten. Begravelsespladsen er fra 1806-1807, og i alt 358 er begravet her. Den sidste begravelse var i 1980erne. Det er en af landets ældste jødiske begravelsespladser.

"Det var et rystende syn, og en fej og ussel handling. Min sympati går til både efterladte, som har oplevet, at deres kæres gravsten blev ødelagt og til det jødiske trossamfund. De skal vide, at vi er mange, der står side om side, og netop derfor er det vigtigt, at vi også viser det," siger Torben Hansen.



"Det er meget bekymrende og trist, hvad der har ramt Randers og resten af Danmark i den forgangne weekend. Jeg havde alligevel ikke ventet, at hærværk og chikane mod danske jøder kunne ske i sådant et omfang. Jeg er glad for, at Randers' borgmester Torben Hansen straks fordømte hærværket mod Østre Kirkegård, samt, at myndighederne tager alvorligt hånd om sagen. Det er tydeligt, at der er brug for at gøre mere når det kommer til uddannelse, lovgivning og fordømmelse omkring stigende antisemitisme i Europa," siger Benny Dagan, Israels ambassadør i Danmark.

Ambassadør Benny Dagan, hans hustru Irit Dagan og Torben Hansen samt kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt besøger den jødiske begravelsesplads onsdag 13. november kl. 11.15. Her bliver de modtaget af kirkegårdsleder Thue de la Cour. Herefter har Randers Kommune budt på frokost.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Snip, snaps, snude - Fortællinger på Håndværksmuseet
Snip, snaps, snude - Fortællinger på Håndværksmuseet
Randers
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Fra kantinen til ventilen – Randers Kommune klimahandler
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder