Isen lokker – men kan være livsfarlig: Her er tommelfingerreglen

Kulden har bidt sig fast, og istykkelsen i danske søer vokser langsomt. Det får mange til at finde skøjter og kælke frem, når søer og gadekær ser ud til at være frosset til. Men ifølge DMI er det langt fra sikkert, at isen er stærk nok – og derfor er det ikke alle steder, man må gå ud.

En række søer rundt om i landet er godkendt til færdsel, fordi isen er tyk nok til at være sikker. Samtidig understreger DMI, at det fortsat er forbudt at færdes på isen på søer, der ikke er godkendt af kommunen. Nogle søer bliver aldrig godkendt.

Hvornår er isen “sikker”?

DMI peger på en tommelfingerregel, som ofte bruges, når man vurderer isens bæreevne: Isen bør være 13–18 centimeter tyk, før man overhovedet begynder at overveje, om den kan kaldes sikker.

Men selv hvis isen virker solid, kan lokale forhold ændre billedet markant. Strøm, ind- og udløb eller lokale varmekilder kan betyde, at isen er tyndere – eller helt brudt – visse steder.

Så hurtigt vokser isen – i teorien

DMI beskriver en simpel beregning af, hvordan isen kan vokse i en ferskvandssø, hvis frosten holder:

Som tommelfingerregel vokser isen 1/10 millimeter pr. minusgrad pr. time. Det betyder, at 24 timer med konstant minus 5 grader teoretisk kan give et lag is på 12 millimeter. Men naturen følger ikke altid regnestykket.

Sne, vind og “usynligt” vand kan svække isen

Når isen bliver tykkere, vokser den typisk langsommere. DMI forklarer det med, at isen isolerer vandet under den – og sne ovenpå kan forstærke den effekt.

Klimatolog Mikael Scharling siger:

“– På en sø ude i virkeligheden falder virkningen af frosten i luften over vandet, efterhånden som istykkelsen vokser. Isen virker nemlig som en dyne over vandet og har en isolerende virkning. Jo tykkere is, des langsommere vokser den sig endnu tykkere. Falder der også sne, virker den som endnu et lag isolering, siger klimatolog Mikael Scharling.”

Også vinden spiller ind, især på større søer. Vind kan sætte vandet i bevægelse, og vand i bevægelse fryser sværere end stillestående vand. Der kan desuden være strømninger, man ikke kan se: Ind- og udløb kan ændre temperaturen under isen og skabe våger. Det samme kan indsivende grundvand, som kan være relativt varmt og i praksis få isen til at smelte nedefra – selv i frostvejr.

Derfor laver DMI normalt ikke iskort over søer

DMI fremhæver, at isen kan udvikle sig meget forskelligt fra sø til sø. Derfor udarbejder instituttet normalt ikke kort over istykkelser på ferskvandssøer.

Klimatolog Mikael Scharling har dog manuelt beregnet den teoretiske istykkelse for 12. februar 2026. Kortet viser ifølge DMI, at isen i kystnære områder “typisk [er] mellem 2 og 6 cm”, mens den i det indre af Jylland “kan være over 12 cm tyk”. Kortet er vejledende og må ikke bruges som grundlag for færdsel på isen.

Myndighederne afgør, hvor man må gå ud

Om man må færdes på isen, er i sidste ende myndighedernes afgørelse. Ifølge DMI er det i praksis ofte et lokalt samarbejde mellem politi og kommuner.

For borgere betyder det kort sagt: Se efter, om søen er godkendt – og lad være med at stole på, at isen er sikker, bare fordi den ser sådan ud.