Kultur

Irsk stemning i Romalt

Molly Malones er en folktrio, der ganske vist har base i det jyske søhøjland, men som først og fremmest er på hjemmebane i den irske musiktradition. Trioen er på plakaten i Romalt Kultur- og Forsamlingshus fredag den 27. september.

Irsk stemning i Romalt
Pressefoto Molly Malones
Af Benedikte Jensen 13. september 2024

Hovedvægten i musikken er den irske folk-genre med klassikere som Loch Lomond, The Wild Rover og Whisky In The Jar. Sammen med de irske klassikere leverer Molly Malones også egne sange, som glider fint ind i stilen.

De tre musikere har masser af erfaring, humor og masser af håndelag på et stort udvalg af instrumenter, som skaber variation i deres optræden. Molly Malones lægger stor vægt på vokale arrangementer og synger ofte trestemmigt – og sætter i øvrigt pris på at publikum synger med på sangene.

Bandet består af Stig Nørregård, harmonika, guitar og percussion, Jimmy Schou Wistisen, sang, guitar, fløjte og mundharpe og irsk bouzouki samt Søren Kristian Vad, guitar, banjo, mandolin, violin og fløjter.

Aftenen starter kl. 18.15 med en to retters menu og kaffe i pausen. Hele herligheden koster 325 kr., billetter købes på romalt.safeticket.dk.

Randers får nyt gavlmaleri i Thorsgade: Din historie kan blive en del af værket

Læs også: Randers får nyt gavlmaleri i Thorsgade: Din historie kan blive en del af værket

Hvedebollerne er blevet markant dyrere

Læs også: Hvedebollerne er blevet markant dyrere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev