Del på Facebook   Print siden

Internationale idrætsarrangementer er et nordisk anliggende!

Danmarkidag
Onsdag 20. juli 2022 kl. 07:00

Internationale idrætsarrangementer er et nordisk anliggende!
Billede fra Sveriges kamp mod Schweiz ved fodbold VM i England i 2022. Sverige vandt gruppespilskampen med 2-1.Fotograf Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix


.
Af redaktionen

Udvalg: Internationale idrætsarrangementer er et nordisk anliggende!

Norden skal tage et større ansvar, når det gælder internationale idrætsarrangementer. Både hvad angår fælles ansøgninger og afholdelse af arrangementer, og når de nordiske lande deltager i mesterskaber i andre lande. Det siger udvalget for kundskab og kultur, som fastholder deres anbefaling til ministrene om en nordisk strategi.

Nordisk Råds Udvalg for Kundskab og Kultur er ikke tilfredse med kulturministrenes svar på udvalgets anbefaling om en nordisk strategi for større fælles idrætsarrangementer. Ministrene ønsker ikke at gå videre med forslaget med det argument, at det er et anliggende, som landenes idrætsforbund selv bør håndtere, og at visse forbund allerede samarbejder.

– Der er forskel på samarbejde og strategi. I udvalget er vi enige med ministrene om, at samarbejdet skal gennemføres med relevante aktører på nationalt niveau, men i forhold til at udarbejde en nordisk strategi, mener vi, at der er behov for politisk koordinering og støtte fra det officielle nordiske samarbejde. Det er et ansvar, som vi ikke kan pålægge idrætsorganisationerne i Norden, siger May Britt Lagesen, som sidder i den socialdemokratiske gruppe.

Udvalget besluttede på sit sommermøde i Island, at de vil kræve politisk dialog om emnet på efterårets samrådsmøde med kulturministrene.

Nye samarbejder og bæredygtige arrangementer
Udvalget har i flere år presset på for at få et nordisk samarbejde i gang, og i 2019 udtrykte de i en fælles udtalelse deres støtte til en nordisk ansøgning om at afholde VM i fodbold for damer i 2027. I forbindelse med udtalelsen om en fælles nordisk strategi blev forslaget sendt til høring i en række idrætsforbund i de nordiske lande, som alle bakkede op om forslaget. Man nævnte muligheder for udveksling og nye samarbejdsformer – også blandt børn og unge – samt et fællesnordisk værdigrundlag og forudsætninger for at afholde økonomisk og socialt bæredygtige arrangementer. Nordisk samarbejde skaber også potentiale for international profilering og nye publikumsoplevelser.

Fælles nordiske værdier
Udvalget mener, at strategien ikke kun skal handle om fælles arrangementer, men at Norden også skal tage et større ansvar, hvad angår forholdene ved internationale idrætsarrangementer.

– Lige nu kan vi opleve de nordiske landsholdsspillere ved EM i fodbold for damer, og senere i år løber VM i fodbold for herrer af stablen i Dubai, som er blev debatteret flittigt i forhold til demokrati og ytringsfrihed. I udvalget mener vi, at Norden skal gå forrest på den internationale scene med vores demokratiske værdier og sammen holde fast i internationale konventioner og menneskerettigheder i en tid præget af uroligheder og krig. Det kan en fælles nordisk strategi også bidrage til, siger Camilla Gunell, som er formand for Nordisk Råds Udvalg for Kundskab og Kultur.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Byggevirksomheder ser sort på fremtiden
Byggevirksomheder ser sort på fremtiden
Danmarkidag
Modstanden mod ligestilling er velorganiseret
Modstanden mod ligestilling er velorganiseret
Danmarkidag
Online fysioterapi hitter,  giver glade medarbejdere
Online fysioterapi hitter, giver glade medarbejdere
Danmarkidag
Frivilligt fællesskab samler 500 tons affald fra havet
Frivilligt fællesskab samler 500 tons affald fra havet
Danmarkidag
Danske boligejere er millionærer i mursten
Danske boligejere er millionærer i mursten
Danmarkidag
Streamere og youtubere samler ind til udsatte børn
Streamere og youtubere samler ind til udsatte børn
Danmarkidag
Mindre virksomheder er stærkt pressede af 4-5-doblede energiregninger
Mindre virksomheder er stærkt pressede af 4-5-doblede energiregninger
Danmarkidag
Regeringen vil indføre nultolerance for bilister med lattergas i blodet
Regeringen vil indføre nultolerance for bilister med lattergas i blodet
Danmarkidag
Hele Europa tæller fugle: Oplev tusindvis af fugle i Skagen og Gedser
Hele Europa tæller fugle: Oplev tusindvis af fugle i Skagen og Gedser
Danmarkidag
Ni mænd tiltalt for organiseret indsmugling af 400 kg kokain
Ni mænd tiltalt for organiseret indsmugling af 400 kg kokain
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder