Nyheder

Ingeniøruddannelserne lokker rekordmange – men kapaciteten halter

For andet år i træk topper civilingeniøruddannelsen listen som den mest søgte videregående uddannelse i landet. Det viser de nyeste tal over kvote 1-ansøgninger til universiteter og professionshøjskoler, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har offentliggjort.

Ingeniøruddannelserne lokker rekordmange – men kapaciteten halter
Foto: Adobe
Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 6. juli 2025

Civilingeniør er stadig nummer ét

Selvom antallet af ansøgere til civilingeniøruddannelsen er faldet med fire procent sammenlignet med sidste år, fastholder uddannelsen sin førsteplads som den mest søgte i Danmark. Søgningen til diplomingeniøruddannelserne ligger samtidig stabilt på samme niveau som i 2024.

Bekymring trods stor interesse

Hos Ingeniørforeningen, IDA, vækker den fortsat høje interesse glæde – men også bekymring. Foreningens formand, Laura Klitgaard, påpeger, at de mange ansøgere ikke nødvendigvis får en studieplads, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.

_“Det er naturligvis helt fantastisk, at så mange unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Og i en tid med klimamæssige udfordringer, en buldrende digitalisering og en opbygning af både den danske og europæiske forsvarskapacitet, burde vi optage flere på STEM-uddannelserne. Desværre efterlader universitetsreformen os med ubesvarede spørgsmål om, hvem der skal sikre Danmark mod cyberangreb, og hvem der skal udtænke og skabe nye løsninger, der kan sikre, at vi rent faktisk får en grøn omstilling og et stærkt forsvar, når der ikke bliver uddannet nok,” siger Laura Klitgaard.

Udpræget mangel på STEM-kandidater

Ifølge IDA er manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater allerede en realitet. Mange virksomheder oplever store udfordringer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, hvilket ifølge Klitgaard hæmmer både innovation og vækst.

_“Hvis ikke vi får uddannet nok på STEM-området herhjemme, vil det betyde, at erhvervslivets muligheder vil blive begrænsede, og det vil i sidste ende koste på den hjemlige velfærd,” udtaler hun.

Prognose: Stor ubalance i fremtiden

En ny prognose fra IDA viser, at problemet kun vil vokse i de kommende årtier. Allerede i 2030 forventes der at mangle 7.700 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Dette tal ventes at stige til 16.500 i 2035 og hele 20.400 i 2040, hvis der ikke sættes ind.

Spørgsmålet er derfor ikke blot, hvor mange der søger ind på ingeniøruddannelserne – men hvor mange der rent faktisk bliver optaget og uddannet i tide.