Annonce
Del på Facebook   Print siden

Indsats skal ruste unge til voksenlivet

Randers
Fredag 28. august 2020 kl. 10:00

Indsats skal ruste unge til voksenlivet


Unge borgere med autisme i Randers får nu glæden af en indsats, som støtter dem i overgangen til voksenlivet. Indsatsen er tildelt økonomiske midler fra Socialstyrelsen.

Den nye indsats er rettet mod hjemmeboende borgere med autisme mellem 16 og 30 år og deres pårørende. De unge borgere får vejledning og støtte til et mere selvstændigt voksenliv, så de bliver i stand til at bo selvstændigt, gennemføre uddannelse og bide sig fast i arbejdsmarkedet. Samtidigt sikrer indsatsen, at deres nære pårørende får tilbudt gruppevejledning og netværksgrupper.

Socialstyrelsen har nu tildelt Randers Kommune 1.500.000 kr. til indsatsen frem til og med 2022.

"Overgangen til voksenlivet og de krav, der følger med, kan være en kæmpe udfordring, når man har en autismediagnose. Derfor er vi er glade for at få midler til at igangsætte den vigtige indsats," fortæller Ea Emma Larsen, afdelingsleder af Specialindsats For Børn og leder af indsatsen.

Ifølge Socialstyrelsens tal lever knap 1000 borgere i Randers med en autismespektrumforstyrrelse, og flere og flere børn og unge og deres familier søger råd og vejledning hos Randers Kommune. Det skal den nye indsats være med til at imødekomme.

"Indsatsen skal støtte de unge i at træde ind i voksenlivet med uddannelse og arbejde, så de får mindre behov for støtte på sigt. Indsatsen er med til at gøre dem mere uafhængige af deres familier, som samtidigt bliver rustet til at give slip, når de unge bevæger sig over til en mere selvstændig voksentilværelse," forklarer Ea Emma Larsen.

Randers Kommune er med i udviklingen
En undersøgelse fra Socialstyrelsen viser, at overgangen til voksenlivet for unge med autisme er en velkendt udfordring for flere kommuner. Den nye indsats for unge med autisme i Randers skal, sammen med en indsats i Roskilde Kommune, være med til at skabe erfaringer, som kan bruges i udviklingen af indsatser, som kan bredes ud til flere kommuner i fremtiden.

"Der er i den grad brug for, at der bliver skabt nogle erfaring inden for området. Randers Kommune får en fremtrædende rolle i den forbindelse, og vi håber at skabe nogle erfaringer med, hvad unge med autisme har brug for, og hvad der skal til for give dem, der har brug for det, redskaberne til at mestre et godt og selvstændigt voksenliv," fortæller Mads Andreasen, leder for Center for Børnehandicap og Autisme i Randers Kommune.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fritid For Alle viser vejen
Fritid For Alle viser vejen
Randers
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder