Nyheder
Indsats for nordbyens ledige
Der er forholdsvis mange personer på kontanthjælp, sygedagpenge eller andre overførselsindkomster i nordbyen. Og det er svært for mange af dem at finde en plads på arbejdsmarkedet. Det er boligorganisationerne i området og Randers Kommune blevet enige om at gøre noget ved, og derfor sætter Jobcenter Randers nu gang i en målrettet indsats for at […]
Der er forholdsvis mange personer på kontanthjælp, sygedagpenge eller andre overførselsindkomster i nordbyen. Og det er svært for mange af dem at finde en plads på arbejdsmarkedet.
Det er boligorganisationerne i området og Randers Kommune blevet enige om at gøre noget ved, og derfor sætter Jobcenter Randers nu gang i en målrettet indsats for at forbedre de lediges chancer for at finde et job.
“For mange af de ledige er det helt afgørende at få noget erhvervserfaring, men for at de kan få det, har vi brug for, at de lokale virksomheder eksempelvis stiller praktikpladser til rådighed. Derfor vil mange af dem i nærmeste fremtid modtage et brev og en telefonopringning, hvor vi opfordrer dem til at lave et virksomhedscenter,” siger Ania Birkesholm, der er jobkonsulent hos Jobcenter Randers.
Gevinst for virksomhederne
Et virksomhedscenter er en samarbejdsaftale med jobcenteret, hvor en virksomhed stiller et fast antal praktikpladser til rådighed for ledige. Samtidig betaler jobcenteret for, at virksomheden kan få uddannet en eller flere af deres ansatte som mentorer. De skal støtte
praktikanterne, men kan også være mentorer for andre nye medarbejdere.
At jobcenteret nu målrettet går efter flere aftaler med virksomheder i nordbyen sker som en del af “Helhedsplanen for Nordbyen”, hvor boligorganisationerne i tæt samarbejde med Randers Kommune sætter gang i en række forskellige initiativer. Formålet er at skabe en positiv udvikling i området.
Tilmeld dig BYEN.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.