Annonce
Del på Facebook   Print siden

Idrætstrend: Tag hele familien med til idræt

Sport
Tirsdag 4. august 2020 kl. 14:00

Idrætstrend: Tag hele familien med til idræt

42 procent af landets idrætsforeninger har tilbud, som man kan deltage i sammen som familie. Kombinationen af familietid og aktiv tid har vist sig at være et effektivt middel til at få flere voksne ind i foreningerne.

Det kan være svært at finde tid til idræt i en hverdag, hvor der også skal passes job, hentes børn, købes ind og laves mad. Det smitter af på aktivitetsniveauet, hvor børneforældre er nogle af de mindst foreningsaktive i Danmark.

For at gøre det lettere at kombinere familielivet med et liv i idrætten, tilbyder flere foreninger familieidræt. En undersøgelse af 2550 foreninger under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI viser, at 42 procent af foreningerne har stået for eller medvirket til aktiviteter med familieidræt i løbet af det seneste år.

Tallene er udtryk for en større tendens i Bevæg dig for livet-samarbejdet mellem DGI, DIF, Nordea-fonden og TrygFonden, der skal gøre det lettere at finde tid til idræt og motion i hverdagen.

"For travle børnefamilier kan kalendergymnastik blive den eneste idræt, der er tid til i en presset hverdag. Derfor er det helt oplagt, at foreningerne tænker i, hvordan vi kan kombinere forskellige formål, så tid med familien også bliver til aktiv tid. Det giver en ny og anderledes måde at være sammen på som familie. Samtidig er det oplagt at invitere de voksne med ud på banen, når de små skal dyrke idræt, i stedet for at de bliver parkeret på tilskuerpladserne eller i cafeteriet," siger Maja Holm, der er adfærdskonsulent i Bevæg dig for livet.

Flere generationer svinger staven

Stavsporten floorball er én af de idrætter, der i flere år har haft succes med at tilbyde idræt for hele familien. Det er en del af forklaringen på, at sporten siden 2014 har fordoblet antallet af medlemmer i den voksne målgruppe mellem 25-59 år.

"Floorball har som idræt den fordel, at det ikke kræver store fysiske eller tekniske forudsætninger. Derfor er det let at spille sammen, så alle får noget ud af det. Vi oplever foreninger, hvor både to og tre generationer mødes om at spille floorball i weekenden," siger Maria Kennedy, der er projektleder i Bevæg dig for livet - floorball.

Udover floorball har familieidræt vundet frem i så forskellige idrætter som tennis, orienteringsløb, håndboldfitness, badminton og gymnastik.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Sport

Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Tilladelse til Glamping telte hos Cold Hand Winery
Sport
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Invitation i stedet for brok hjalp - Direktør venter øget interesse
Sport
Simones drøm om uddannelse
Simones drøm om uddannelse
Sport
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Moesgaard Museum har solgt Skovmøllens restaurant
Sport
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sparekassen Kronjylland opsætter 3 nye hjertestartere i Randers
Sport
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
RC 1910 kørte de sidste løb i jysk-fynske
Sport
Fortsat skaksucces
Fortsat skaksucces
Sport
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
RC 1910 på landevejene omkring Tønder og Sønderborg
Sport
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Landevejsrytterne fra Randers deltog i Jysk-Fynske mesterskaber
Sport
Flotte placeringer til RBK
Flotte placeringer til RBK
Sport
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder