Del på Facebook   Print siden

Idømt forvaring for voldtægt af sin gravide kæreste

Østjylland
Lørdag 24. april 2021 kl. 10:00

Idømt forvaring for voldtægt af sin gravide kæreste
Foto: Østjyllands Politi


.
En 32-årig mand er fredag ved retten i Aarhus idømt forvaring på ubestemt tid for at have voldtaget sin daværende 25-årige kæreste, der var gravid med deres fælles barn.

Den 32-årige mand havde været prøveløsladt i ni dage, efter at have afsonet en tidligere dom for voldtægt, da overgrebet fandt sted den 24. april 2020.

Her udsatte han sin daværende, gravide kæreste for vold, frihedsberøvelse og voldtægt i hendes lejlighed i Aarhus Vest.

”Voldtægten minder om de to andre voldtægter, som den 32-årige mand tidligere er blevet dømt for i henholdsvis 2010 og 2017.

I lyset af, at denne voldtægt blev begået blot ni dage efter, han var blevet prøveløsladt, mener jeg, at der er stor risiko for, at han vil gøre det igen. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at retten fulgte min påstand og idømte den tiltalte en forvaringsdom,” siger specialanklager Birgitte Ernst.

Frihedsberøvet i over seks timer

Det var om aftenen den 24. april 2020, at forholdet mellem den 32-årige mand og hans daværende 25-årige kæreste udviklede sig voldsomt. I en periode på godt fem timer holdt den 32-årige sin kæreste fanget i hendes egen lejlighed, hvor han overfaldt og forgreb sig på hende.

Han er blandt andet dømt for at have kastet kvinden ned på gulvet, bundet hende fast til sengen, sat sig oven på hende for at holde hende fast, taget halsgreb på hende og holdt hende for munden, for derefter at have befølt hende og tvunget hende til at medvirke til diverse seksuelle handlinger, der til sidst mundede ud i en fuldbyrdet voldtægt.

Efterfølgende tog han en kniv fra køkkenet og tvang kvinden ud i hendes bil, som de kørte rundt i en times tid, indtil han døsede hen, og kvinden så sit snit til at køre ind på rastepladsen ved Ejer Bavnehøj, hvorfra hun ringede til politiet.

Da politiet ankom til rastepladsen ved Ejer Bavnehøj blev den 32-årige mand anholdt, og dagen efter blev han varetægtsfængslet. Han har siddet fængslet siden, og er fortsat varetægtsfængslet efter dommen.

Den 32-årige har anket dommen til frifindelse.



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjylland

Dømt for at fremstille 41 millioner ulovlige cigaretter
Dømt for at fremstille 41 millioner ulovlige cigaretter
Østjylland
Sommerferien er reddet!
Sommerferien er reddet!
Østjylland
Efterforskning af Molslaboratoriets dyrehold er afsluttet
Efterforskning af Molslaboratoriets dyrehold er afsluttet
Østjylland
Butiksmedarbejder slået og sparket af kvinde
Butiksmedarbejder slået og sparket af kvinde
Aarhus
Molslinjen sejler gratis færgeture midt på ugen
Molslinjen sejler gratis færgeture midt på ugen
Østjylland
Friluftsrådet uddeler 2,6 millioner kroner
Friluftsrådet uddeler 2,6 millioner kroner
Østjylland
Bryllup kortege over for rødt
Bryllup kortege over for rødt
Aarhus
30-årig mand forsøgte af køre fra politiet
30-årig mand forsøgte af køre fra politiet
Hornslet
Mange køre uden kørekort i Aarhus
Mange køre uden kørekort i Aarhus
Aarhus
To mænd dømt for grove hjemmerøverier og overfald
To mænd dømt for grove hjemmerøverier og overfald
Østjylland
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder